Sofia Hagstöm Møller har arbejdet med værker til udstillingen Fremtidens Arv, der skal vises på Swedish Museum i Chicago i sommeren 2026. Projektet udspringer af hendes svenske arv og bedstemorens rejse over Atlanten – en fortælling om at høre til flere steder på én gang.
Dec. 2025
Inspireret af årstidernes farver i Småland væver Fremtidens Arv fortid og nutid sammen i et nyt, sanseligt udtryk.
Traditionen gentænkes
Projektet undersøger, hvordan minder, materialer og migration kan væves sammen i en ny visuel fortælling, hvor traditionen ikke blot bevares, men gentænkes.
I arbejdet forener jeg gamle skandinaviske vævetraditioner med nutidens digitale muligheder. Gennem oversættelser af historiske bindinger til computerfiler og videre bearbejdning på TC2-væven opstår mønstre, hvor fortid og nutid væves sammen tråd for tråd.
Jeg ser vævningen som et sprog, mellem arv og innovation. Jeg arbejder i uldgarn i forskellige farver, der giver værkerne en stoflig dybde og et levende spil. Den sort-hvide kæde i væven skaber en grafisk kontrast, hvor farverne træder frem med intensitet og klarhed.
Farverne tager udgangspunkt i årstidernes skiften i Småland, hvor min familie stammer fra – fra de dæmpede vintertoner til de klare sommerfarver og de dybe efterårsskalaer. På den måde bliver farverne en sanselig forbindelse mellem landskabet, arven og materialet – en form for visuel oversættelse af erindring og sted.
Værkerne skal hænge frit i rummet, så de kan opleves fra begge sider – to forskellige udtryk af den samme vævning. Bagsiden bliver ikke blot en skygge, men et selvstændigt billede, hvor tråde og strukturer forskyder sig og danner nye mønstre.
Denne dobbeltsidighed bliver et billede på migrationens og identitetens kompleksitet – hvordan samme historie kan ses fra flere perspektiver, og hvordan betydning opstår i forskydningen mellem dem.
Udstillingen er en hyldest til den skandinavisk-amerikanske kulturarv og til vævningens evne til at binde tid, sted og erindring sammen i ét samlet udtryk.
Fremtidens Arv stiller spørgsmålet om, hvordan vi kan skabe nyt af det, vi kommer fra – og hvordan håndens viden kan føre traditionen videre ind i fremtiden.
