Billedkunstner, Kirsten Otzen Keck, har arbejdet i to måneder på Statens Værksteder for Kunst, dels med igangværende collageværker og dels med nye skulpturer i atelier plan 2 og i træ- og metalværkstedet. Formålet med opholdet har været at skabe nye og færdiggøre værker til soloudstillingen, Det Mobile Forum, til udstillingsstedet Skovhuset ved Søndersø.
I Kirstens værker møder man mennesker, der søger tilhørsforhold gennem f.eks. kortlægning og videnskabelige opmålingsmetoder, arkæologiske udgravninger, surreale fiktioner, tidsrejser, masseturisme og social uro.
Hendes arbejde udgår fra en collagetankegang, der omfatter flere medier: fotografi, collage, skulptur, animationsvideo, lyd, tekst og tegning, installation. Hun sammenstiller selvoplevede, fiktive og historiske/ virkelige kilder, til nye sammenhænge. Hendes arbejde baserer sig på egne fotografier, samt på fotografisk materiale fra internetarkiver og ældre magasiner. Kirsten er optaget af, hvordan man får “egne” oplevelser i en tidsalder, hvor de fleste af os oplever verden delvist gennem teknologi og medierede fortællinger. Hendes undersøgelser er således centreret omkring, hvorledes omverdens-opfattelser kan aflæses i fotografisk materiale, og hvordan menneskelige følelser og dilemmaer i forhold til det at høre til eller ej kan findes i dette materiale og bringes frem i nye billedsammenstillinger.
Kirsten er optaget af, hvordan omverdens-opfattelser kan aflæses i fotografisk materiale, og hvordan menneskelige følelser og dilemmaer i forhold til det, at høre til eller ej, måske kan findes i dette materiale og bringes frem i nye billedsammenstillinger.
Tre bestandige ord
Værkerne udgår fra tre ord, der bestandigt dukker op i den offentlige samtale: vækst, kommunikation og mobilitet. Bag disse ofte benyttede ord skaber Kirsten en rød tråd til egne forståelser af ordenes temaer. Hun arbejder med nye materialer i et arbejdsrum, hun normalt ikke har til rådighed, og som derfor muliggør en anden slags arbejdsproces. I reglen arbejder hun under begrænsede fysiske forhold, og selve produktionen af de fysiske værker finder ofte sted sent i processen.
På SVFK har Kirsten arbejdet installatorisk med flere objekter og store og mindre collageværker i hele atelier-rummet. Skulptur, der i forskellig grad ligger fladt på gulvet, løftes en anelse henover et forløb af stadigt mere opretstående vertikale skulpturer af teater- eller podielignende strukturer med mobile tendenser. Det er grafiske elementer fra collagerne, der migrerer ud i atelier-rummet og danner nye skulpturer.
Alle værker giver modsatrettede udtryk af spændinger mellem flade og rumlighed og mellem det at bevæge sig eller at gøre ophold. Disse, i materiale udtrykte spændinger, eller temaer går igen i collagerne- blot her primært udtrykt motivisk i fotocollagerne.
Figurer, baser og støttestrukturer skabes i metalværkstedet ved at skære former ud i stålplader af forskellig tykkelse: 0,5, 1,5 og 3 mm-, plasmaskære og slibe/pudse figurer til form, save og slibe stålstænger til, svejse, valse rør til runde former, bukke plader til form, bore huller.
Derudover syr Kirsten plader sammen med metaltråd og arbejder med restprodukterne fra pladeudskæring i form af de fraskårne metalstumper, der kan bøjes med hænderne og gøres skarpe og stikkende. Hun kombinerer med andre materialer som bobleplast, spray-bemaling, metal- og plastfolier, gavepapir og andre bevægelige skrøbelige materialer. Det bliver til værker, der knyttes til collagernes verden.
Nogle af collagerne skabes digitalt, og de bliver produceret andetsteds såsom prints, der opklæbes på dibond. Andre collager skabes i klippe-klister teknikker og billeder ved at skære relieffer i sorte skumpapplader. De sorte skumpap- relieffer, er udskårne negativ-forme af motiver fra collager.
