Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Iben høj eksperimenterer på Statens Værksteder med research og skitser i en undersøgelse af transformation fra tekstil til keramik. De skulpturelle elementer er tekstile dele, dyppet i porcelænsmasse, tørret, forglødet, glaseret og brændt.

Jan 2025

Det tekstile udgangspunkt brænder væk i ovnen, og tilbage står et keramisk udsagn. Mine tekstile stykker er dele af eget beklædningsdesign, strik, hvor jeg har leget med volumen i områder. Inden formen dyppes i porcelænsmasse draperes og ophænges de strikkede stykker i punkter. Jeg søger efter en form, der, når den fanges i en forstenet bevægelse, fastholder en fornemmelse af luft mellem krop og tekstil og leger med det tilslørede og skjulte, det stoflige og materialitet. De keramiske udsagn står som skrøbelige draperinger,
fastlåst i tid og minder om de klassiske marmorskulpturer med deres draperede klædningsstykker.

De fikserede draperinger er subtile og præcise, men formen og det endelige udtryk påvirkes af alle stadier i processen fra massefylde og ophæng til fugt, tyngde og brænding. Det interesserer mig, at selve processen er afgørende for udfaldet, og at transformationen viser os det emergerende. Tekstilet eksisterer ikke mere, men det har efterladt et aftryk, en skal. Tekstilet er der, men det er der ikke. Elementerne fortæller noget om forgængelighed, tilstedeværelse og fravær, og udfordrer opfattelsen af stabilitet, struktur og skrøbelighed.

I mine tekstile arbejder har jeg altid været optaget af skrøbelighed, og samtidig af beskuerens eller bærerens oplevelse af styrken og kraften i det sårbare og delikate. Med porcelænet oplever jeg også styrken i forgængelighed, i det ukontrollerbare og uperfekte. Processen med transformation fra tekstil til keramik betyder at den nye form, det transformerede objekt, vil fremstå mere skrøbelig end det oprindelige tekstil – selvom man formoder det modsatte.

Disse nye eksperimenter er en fortsat undersøgelse af at give strikken form i rum og af forholdet mellem det bløde og eftergivende overfor det stabile og strukturbærende, mellem krop, tekstil og rum.