Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Siden 2000 har den norske tekstilkunstner Hilde Hauan arbejdet med vævning og andre tekstile teknikker i fiberoptik – ofte i kombination med sensorer, der reagerer ved blandt andet bevægelse og lys. På Statens Værksteder har hun haft ophold på væveværkstedet, hvor hun har udviklet og vævet et stort og særligt udsmykningsværk, en lysende installation, til sundhedscentret Listaheimen i Sydnorge.

Omdrejningspunktet i Hilde Hauans projekt er fiberoptik. Tynde, optiske fibre af glas og plast, der blandt andet findes i bredbånd og som bliver brugt til at komme på nettet samt transportere informationer digitalt. Det særlige for Hilde Hauans projekt er dog, at hun i stedet for at sende en mail igennem bredbåndet, sender lys.

Trend af fiberoptik
Hos Hilde Hauan udgøres trenden altså af optiske fibre. Hun laver trenden på en rennebom og breder trådene ud i en meters bredde på væven, hvorpå hun omsætter den fine, transparente fiberoptik til et æstetisk, vævet værk. Til indslaget har hun anvendt flere forskellige materialer; heriblandt lindetræ i tynde stave, rustfri ståltråd, sølvwire, plexiglasstave, pianostrenge samt aluminiumsstave:

”Jeg arbejder meget intuitivt. Jeg kan godt lave en grundplan, men jeg får også lyst til at afprøve materialer undervejs. Det afhænger egentlig meget af humør og stemning. Det får lov til at være en del af den kreative proces, for jeg vil ikke på forhånd være fastlåst.”

Installationen til Listaheimen er fem meter høj og består af tusind fibre. Hilde Hauan har håndvævet den i dobbeltvæv på en 8-skaftet opsætning for på den måde at opnå mere rumlighed i værket. Hun har dog også eksperimenteret med den digitale ARM-væv, der gør det muligt at skabe mere struktur i vævningen.

Mønstrene og detaljerne i alle prøverne fra digitalvæven – foruden de prøver hun har lavet på den store skaftevæv – er undersøgelser, der skal indgå i et værk, hun skal lave til Aarhus Universitet, som skal være færdigt i 2021. Alt det Hilde Hauan har arbejdet med under sit ophold på SVK er undersøgelser til dette projekt. Her vil hun anvende samme teknik og materialer, men i endnu større skala. Værket Til alle døgnets tider (All Night and Day) til Aarhus Universitet bliver således hendes største værk af fiberoptik.

Lyssætning gennem fiberoptik
Det færdigvævede værk er til sidst blevet tilsluttet en arduino – en lille computer – som er programmeret til at sende lys igennem fiberoptikken via to lysgivere. LED-lyset føres direkte ind på fibrene, som forinden er blevet smeltet sammen og skåret lige over for at sikre, at lyset kan sendes igennem. Arduinoen gemmes væk i en boks af birkefiner for at give et let og enkelt udtryk.

Værket fungerer både som et lys og en (lys)skulptur, og det er skabt med henblik på at fungere i dagslys såvel som om aftenen. Når dagslyset aftager, intensiveres lyset i skulpturen, og den er således fuldt oplyst om aftenen.

Hilde Hauan er optaget af at skabe kunst, der passer til det konkrete rum. Hun fokuserer på subtile farver samt at bevare glaskvaliteten. De skarpe farver, som lyskilden på billederne her viser, er blot en del af arbejdsprocessen. De endelige farver komponeres og programmeres under selve installationsarbejdet.

Et tværdisciplinært værk
For Hilde Hauan er det vigtigt at fremhæve vævningen. Man skal vide, at det er et vævet værk, og man skal kunne fornemme dets oprindelse; en ældgammel håndværkstradition. Hun ser tekstilet som en vigtig membran mellem os og verden. Noget, der kan sanses på mange forskellige niveauer og som både beskytter os, svøber os samt skaber rum. Samtidig ønsker hun at blotlægge teknologien. Den teknologi, vi efterhånden tager for givet. Det er netop dette møde mellem den gamle håndværkstradition og den nye teknologi, hun finder interessant.

Værkets titel er lånt fra professor Johan Moen.

Skrevet af Cecilie Aaby