Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Gennem tre grundforme har Bjørn Poulsen svejset en organisk voksende jernskulptur. Med første ophold af to på SVK har han arbejdet med at få figurens stregtegning til at opbygge en tættere massefylde gennem lag på lag af svungne buer.

Organisk vækst er det formgivende princip bag Bjørn Poulsens jernskulptur. Bløde jernbuer vokser ind og ud af hinanden i en boblende overflade, mens den tætte gitterstruktur lader figurens to vækstcentre ane. Med hårde materialer som jern bliver det ofte en ydre konstruktion, der udstikker værkets konturer, men Bjørn opbygger i stedet sine figurer efter en additiv metode henover flere uger.

”Jeg har modelleret ligesom man bygger en klassisk lerfigur op: indefra og ud. Du starter med at få fat i formen indefra, og så bliver den langsomt mere præcis, samtidig med at den vokser. Ligesom en frugt vokser organisk indefra,” forklarer han.

Den vildtvoksende jernskulptur er første værk til Bjørns udstillinger på Galleri Møller Witt og Grønningen senere på året, hvor han også vender tilbage til SVK for at arbejde videre med svejseapparaterne i metalværkstedet. Det er nemlig maskinerne Bjørn kommer efter, når han søger ophold på værkstederne.

Tre grundforme opbygger figurens massefylde
Figuren har Bjørn bygget op af tre grundforme: De lige stykker, der med spidsen peger ind mod de to centre. De koncentriske cirkler, der kører i ringe omkring hvert centrum. Og til sidst de ydre buer, hvis endestykker alle hæfter på de øvrige elementer. Fra de to centre vokser figuren udad, så alle tre grundforme på hver sin måde refererer tilbage til et begyndelsespunkt.

Udfordringen har været at tro på projektet, mens figuren endnu kun bestod af en luftig konstruktion af cirkler.

”Det var først, da den begyndte at få den tæthed, at jeg syntes, den var interessant. Spørgsmålet er så hvornår man skal stoppe? Man kan stadigt svagt se igennem, men den begynder at lukke til. Så begynder massefylden at komme frem,”  forklarer Bjørn.

Rumlige tegninger i lag
Gennem sin additive metode arbejder Bjørn med jernstængerne som streger i rumlige tegninger. Hver tegning af buer og cirkler overlejrer de tidligere, så de lag på lag efterhånden opbygger figurens masse.

Til sin næste skulptur arbejder Bjørn med en række nye grundforme. Forneden kommer en samling af kuber, mens diagonale streger giver figuren højde gennem parallelle linjer opad. Omkring denne grundstruktur skal et system af slyngninger kører rundt, der kommer til at danne en knudret tæthed.

Hvor den buede figur nærmest er eksplosivt i sit udtryk, kommer de parallelle streger til at dominerer den næste, fortæller Bjørn. Næste skridt bliver at bestemme, hvilken overfladebehandling de endelige skulpturer skal have.