Lise Seier Petersen arbejder i Lerværkstedet på værker til en udstilling i Officinet. Det bliver til tre store fade, som skal placeres på gulvet, samt et ’springvand’.
Sep. 2012
Til projektet har Lise valgt at bruge papirler, pga. den styrke, som papirfibrene tilfører leret – samt at leret bliver meget let. Det samme gælder ’springvandet’ af fiberbeton – som kommer til at springe med flydende pibeler i stedet for vand. Netop forskellen mellem forventningen om det tunge ler og beton, og den reelle meget lettere vægt interesserer hende.
”Projektet handler om muligheden for forskydninger tid og rum og om forskellige tidsopfattelser. Jeg forsøger at visualisere disse emner. Det startede med stills fra videoklips af en norsk elv, som på en eller anden måde visuelt kommer til at vise tiden både som fragmenter og som forløb. Og nu prøver jeg så at overføre det til noget i fysisk form.”
Tid og rum-diskussionen finder hun inspiration til hos Augustin, som i Bekendelser har følgende formulering: ”For hvad er tid, hvem kan overhovedet begribe det i sin tanke , så han kan fremstille det i ord”. Lise Seier Petersen forsøger i stedet at ’fremstille det i billeder’.
”Så kom jeg til at tænke på, at hvis man i stedet bruger noget flydende ler, så kommer leret også til at visualisere tiden – og på den måde bliver tidsligheden en del af udstillingen”.
De store fade får en diameter på ca. 70 cm, og det betyder, at de må drejes op af flere omgange. Først drejes bunden, og derefter drejes siderne op i sektioner. I praksis betyder det, at hun laver nogle baner af ler, som så at sige vikles om bunden, og derefter drejes i form. I den test, Lise startede med at lave i værkstedet, bestod fadet af tre sektioner.
Papirleret blander hun selv, og til formålet vælger hun avispapir. Tryksværten kan sætte sig en smule i leret, som små toninger af leret.
Springvandet laves af fiberbeton, fordi det har en anden plasticitet end ren beton, og dermed kan modelleres i form på en relativt fri måde. I stedet for vand, kommer springvandet til at springe med flydende pibeler, som er blandet meget tyndt op.
”Jeg har nu fundet en pumpe, som ser ud til at kunne klare det – for det kan en almindelig pumpe ikke. Den er købt hos Cerama og bruges normalt til diamantslibning.”
På udstillingen bliver videoklippene vist sammen med lerværkerne.
