Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Kari Guddal er ”fuldblods” billedvæver og har, siden hun startede eget værksted i 1984, kun anvendt egne indfarvninger.

Jan. 2021

Opholdene i indfarvningsværkstedet på Statens Værksteders tekstil-lab tæller efterhånden mere end en håndfuld, og hun har benyttet faciliteterne her til at udvikle sin helt egen metode til registrering og frembringelse af farvegradueringer. Således har hun udformet sin helt egen farveskala.

”For tiden udforsker jeg et nyt billedudtryk – en form for ”stilleben”. Men jeg mangler nogle mellemtoner til at danne bro mellem farverne, så jeg arbejder lige nu med nuancer, som ikke-tekstilere nok vil betegne som grumsede.”

Til indfarvningen af den norske speelsau uld benytter Kari de to kogekar og farvekanonen i vådrummet samt rummet til afvejning og blanding af farve. Syværkstedet bruges til forberedelse og til at danne overblik over farverne.

”På væven er jeg netop i gang med et første forsøg, som jeg planlægger at udstille på Johannes Larsen Museet til marts 2021. Jeg har udformet en lang liste over farver, som jeg mangler, og som jeg nu har muligheden for at frembringe på Statens Værksteder.”