Kari Guddal er født i 1952 i Oslo. I årene 1979-82 tog hun en værkstedsuddannelse som væver, og hun har siden haft mange seperatudstillinger, bla. i Rumænien og Litauen. Hun har desuden deltaget i en lang række gruppeudstillinger herhjemme og i lande som Polen, Østrig, Skotland og de baltiske lande.
Hendes store billedtæpper er blevet købt af Ny Carlsbergfondet og Designmuseum Danmark. Kari har ligeledes været repræsenteret på kunsthåndværkerbiennale på Trapholt i Kolding. Derudover er hun repræsenteret i flere kommuner og på Danmarks Farmaceutiske Højskole. Kari Guddal er en del af gruppen Dansk Gobelinkunst, der blev etableret i 1998.