I udstillingsprojektet Thorsminde Billeder undersøger Birgitte Rubæk det fysiske og mentale landskab i og omkring Thorsminde og Strandingsmuseet. Hun arbejder i grafisk værksted på særudstillingen Draget mod dybet på Strandingsmuseet St. Georg.
September 2023
Den voldsomme, evigt foranderlige og bevægende overgang imellem land, hav og himmel ved Vesterhavets kyst, er måske det eneste sted i milde Danmark, hvor naturens kræfter for alvor blotlægger menneskets skrøbelighed. I klitterne lige uden for byen, kaldet Dødemandsbjergene, begravede man en stor del af de 1391 engelske marinere, der i julen 1811 druknede i Vesterhavet ud for Thorsminde, da de to engelske orlogsskibe HMS Defence og HMS St. George forliste i brændingen. Sandet i klitterne er flyttet rundt mange gange siden, af vinden, havet og menneskene, men når man kender den rørende historien om alle de omkomne, føles den øde strand besjælet. Landskabet bygger bro og skaber forbindelser på tværs af generationer og århundreder.
Jeg har arbejdet med klitterne, havet og himlen og vil udstille en serie monotryk og malerier, hvor jeg har søgt at indfange det flygtige, foranderlige lys, der hele tiden transformerer landskabet. Jeg ønsker at finde det rum, hvor det virkelige – det lokale og stedspecifikke – møder det emotionelle, alment genkendelige.
Mens de umiddelbart kan genkendes som landskaber, inviterer værkerne beskueren til at tage et yderligere kig og undersøge den tonalitet eller atmosfære, der ligger indlejret i et landskab. På denne måde udvider landskabstrykkene sig og giver et mere åbent reflektionsrum, selvom de er baseret på specifikke steder.
Monoprintene er trykt lag på lag med flere trykplader af karborundumsilikat på pap eller plexiglas. Jeg arbejder min trykplade frem ved at male med carborundum og sand, som jeg blander op med et bindemiddel fx lim eller akrylmaling. Det giver den maleriske virkning, som jeg er ude efter. Derudover ridser og skraber jeg i pladerne, hvilket skaber virkninger som fx kobberstik. Denne blandteknik giver mulighed for at skabe sarte lag af farver og langsomt bygge billederne op i lag på lag ligesom lasurmaling. Jeg kan også ændre udtryk og atmosfære i trykkene med nye kombinationer af plader. Jeg bruger vandbaserede, stærkt pigmentrede trykfarver og en så ugiftig arbejdsmetode som muligt.
Jeg eksperimenterer med at affotografere trykkene i de forskellige stadier, så jeg senere kan bruge dem til en videoproduktion. Jeg animerer grafikken i langsomme, næsten umærkelige transitioner imellem trykkene, og prøver at inficere det glatte digitale medie med det analoge ukontrollerbare når de håndlavede grafiske tryk overføres. Ligesom naturen hele tiden forandrer sig, prøver jeg at spænde landskaberne ud i et transformeret filmisk udtryk, der kan vises enten på skærm eller projekteres på væggen i et udstillingslokale.
Det har fået indflydelse på monotrykkene, at jeg arbejder i en dialog med et bevægeligt og transformerende medie som video. Arbejdet på værkstedet har fået mig til at tænke på mediet på en ny måde. Da udstillingens nye titel er Draget mod dybet, arbejder jeg med skitser til et videoværk, der bevæger sig videre ned i havets dyb og ind i blækspruttens drømmende verden, hvor farver vibrerer igennem hudens tynde membran. Her bruger jeg den samme monotryk-teknik, som jeg bruger på landskaberne, men med et mere figurativt udtryk.
