Billedkunstner med base i Danmark.
Naturen er omdrejningspunktet for Rubæks praksis, og naturlige landskaber er både motiv og inspirationskilde i størstedelen af hendes arbejde. Hun har tidligere arbejdet med en bred vifte af udtryksformer, men i de sidste år primært med forskellige grafiske teknikker, især fotogravure og monoprint.
Har udstillet malerier, grafik og foto på gruppeudstillinger i ind og udland bl.a. på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Kirsten Kjærs Museum, Munkeruphus, Annaborg, Ljungbergmuseet (SE), Print Center New York (US), Valentiny Foundation (LU) m.fl.
Rubæks kunstneriske praksis er komplementeret af mange års arbejde som videnskabelig illustrator og en lang række publikationer på danske og udenlandske forlag. Bl.a. bøger som Grønlands Økologi, Sommerfuglene i Nordeuropa, Animal Evolution, Havpattedyr i Nordatlanten og flere serier frimærker. Desuden arbejder hun som projektleder og udvikler af udstillinger for Statens Naturhistoriske Museum.