Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Dette udviklingsprojekt består i en række eksperimenter, hvormed Anne Brandhøj kombinerer håndens arbejde med maskinens. Det har hendes interesse, fordi maskinfremstillede objekter ikke viser inerti ligesom håndlavede objekter, og at håndens arbejde ofte vil vise en vis grad af inkonsekvens.

Juli ’20

Jeg søger med dette projekt at udnytte det bedste fra begge verdener. Ved at sammenligne fordele og ulemper ved håndlavede og maskinfremstillede objekter, kan man overveje, om fordelene ved hver metode annullerer ulemperne ved den anden. Eksempelvis løser den taktile, håndgribelige, fordybende og fysisk naturlige proces med at fremstille noget med hænderne den mangel på formidling og abstraktion, der opstår, når man bruger maskiner. De hurtige, nøjagtige, gentagne og endda digitale fordele der er ved maskinfremstillede ting løser udfordringerne med vores langsomme, unøjagtige og inkonsekvente menneskelige hænder. Fordelene ved maskiner både komplimenterer og modarbejder udfordringerne ved at arbejde i hånden og visa-versa. Derfor er det åbenlyst at opbygge en fysisk bro mellem menneske og maskine, hvor kriterierne for succes består af fordelene ved begge metoder. En vellykket grænseflade til at fremstille objekter kunne således være: hurtig, nøjagtig, automatisk, repeterende, digitalt nøjagtig, taktil, håndgribelig, interaktiv, fordybende, ergonomisk, fritflydende samt naturlig for de materialer, der bearbejdes.

Hensigten med dette udviklingsprojekt er at fremstille et antal identiske former ved hjælp af cnc-fræsning samt drejebænk og derefter tilføre hver form et håndlavet element udført med håndværktøj. Derved udnyttes maskinen til at udføre det hårde og meget tidskrævende arbejde, mens hånden får lov til at lave den del, der tilfører objektet karakter og personlighed.

Idet min faglige baggrund er møbeldesign, er jeg i mine eksperimenter ude efter at undersøge, om man inden for møbelindustrien kan tilføre håndlavede elementer til masseproducerede objekter og på den måde skabe et element at særegenhed, som giver objektet værdi og en unik status med så appellerende et udtryk, at brugeren gennem tid har lyst til at betragte, pleje, reparere og bruge objektet i mange år.

For mig er den optimale bæredygtige situation, at man køber færre ting, der til gengæld holder længe. Det kræver holdbarhed både i forhold til kvalitet og æstetik, og det forsøger jeg at spore mig ind på i dette undersøgende projekt, som forhåbentlig kan være et skridt på en rejse mod god udnyttelse af både hånd og maskine.