Andre projekter
I sit grafiske arbejde undersøger Eau Pernice, hvordan trykkeprocessen kan bruges til at omdanne og kombinere motiver, så der opstår nye handlingsforløb og overraskende motiviske sammenhænge.
I keramikværkstedet har pottemager og designer Michael Geertsen udfordret sin keramiske praksis med nye glasurtyper, skrøbeligt porcelæn og større skala. De nye værker skal udstilles på Jason Jaques Gallery i New York i 2017.
Med projektet INVISIBLE OBJECTS arbejder billedkunstner, Kristoffer Ørum, på at fremstille en række hverdagsobjekter med indstøbt elektronik i jesmonite til en udstilling på Prince Gallery. Sideløbende med det udformer han en arkitektonisk model til et udsmykningsprojekt på en folkeskole.