Farvenuancerne har været under nærbehandling ved Birgitte Munks sværtebord. På grafisk værksted har hun opøvet en trykkerutine for farvefotogravure, hvor hun har trykt motiver af grønlandsk natur til udsmykningsprojektet Moving Horizon til Hangar 23, Flyvestation Karup.
I en tætskrevet notesbog holder Birgitte Munk styr på de farvevariationer, hun trykker med i sine fotogravuretryk. De rene farvetoner giver farvestærke billedflader, mens hun med justeringer af varmegrader, farvemængde og blandingens renhed kan dæmpe udtrykket eller betone særlige elementer i motivet.
”Jeg noterer også alt bagpå på trykket. Normalt trykker man med lige meget gul-rød-blå, men hvis vi kigger på den her, har jeg trykt med en meget mørk blå, hvor den gule og røde plader ikke har været sværtet ind igen. Det vil sige, at de ligger uden særlig meget farve på, men alligevel nok til at svinge ud til en svag grøn,” forklarer hun.
Den magiske trykkeproces
Hvert af motiverne er delt op i tre grundfarveplader, der til sammen udgør farvesammensætning for et billede. Det giver et utal af trykkevariationer for de ti motiver, Birgitte har taget med på SVK. Trykpladerne sværter hun til med hver deres olieholdige farveblanding, før hun kører pladerne gennem trykpresseren ned på det fugtige bomuldspapir.
”Det er meget magisk, når man trykker. Den blå samler det hver gang, næsten som jeg fremkalder billedet,” fortæller Birgitte.
Trykkene skal indgå som et element i Birgittes udsmykning Moving Horizon for Forsvaret til Hangar 23, Flyvestation Karup. Motiverne tager afsæt i de landskaber, flyvestationens eskadrille oftest opererer i. På sin rejse til Østgrønland har Birgitte taget fotos af landskaber set fra oven for at trække fornemmelsen af cockpittets udblik ind i flyvestationens bygninger.
Fra forskydninger til det fejlfri – og tilbage igen
På sit ophold i trykkeriet har Birgitte arbejdet mod at få en rutine med trykkeprocessen og farvepladerne. Hun har tidligere arbejdet med fotogravure med en enkelt plade, men den tredelte trykning kræver en meget større præcision. Hvis pladerne ikke ligger præcist i trykpresseren, kan en enkelt millimeters forskydning betyde at linjer fordobles, så motivet forvrænges.
”Jeg har haft en proces, hvor jeg har forsøgt at optimere til det fejlfri,” fortæller Birgitte. ”Det kan godt være, når man når derud til et perfekt tryk, at man begynder at søge tilbage. Du kan se de første tryk, hvor pladen er skredet. De står og vibrerer med nogle andre former for fejl, som egentlig også giver noget.”
For mens de større fejlplaceringer kan efterlade en markant farvekant af rent gul eller overophobning af pigment, kan mindre forskydninger være med til at understrege det håndholdte element i fotogravureteknikken. De endelige tryk skal netop også skabe modspil til de digitale flader i resten af udsmykning på flyvestationen.
