Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Agnete Bertram er inviteret til at deltage i gruppeudstillingen StillebenKunstbygningen i Vrå. Udstillingen spiller op imod samlingens værker, der omhandler opstillinger.

Til udstillingen vil jeg skabe et billedtæppe, der er inspireret af en af Sven Engelunds opstillinger, der også kan opleves på udstillingen. Dette billedtæppe arbejder jeg med på tufteværkstedet på SVFK. Jeg er inspireret af billedtæpper, da det primært har været et medie, som kvindelige billedkunstnere og tekstilkunstnere har udtrykt sig igennem. På den måde får jeg både skabt en dialog med samlingens værker samt forsøgt at sætte fokus på den manglende kvindelige repræsentation i samlingen. Det er et nyt område for mig at arbejde i billedtæpper, og jeg glæder mig til at opleve, hvordan motivet står frem i det meget taktile og levende materiale, som garn er. Desuden ser jeg en stor ære i at bygge videre på en tradition, jeg har stor respekt for.