Skip to content Skip to footer
Brief info

Danmark, 1961

Uddannet Århus Kunstakademi 95-99 Vævning/Maleri. Skaber unikaværker, udsmykningsopgaver og holder foredrag.

Jeg er væver! Væven er mit redskab og jeg arbejder i dens lodret/vandrette logik. Jeg holder af tern, og meget er gennem årene blevet vredet gennem min tekstile vridemaskine og kommet ud som firkanter: en vejstrækning i Østeuropa, en boligblok, en grundplan. Indholdet af mit køkkenskab, en samling af modelbiler. Et højbed og en vintervals.

Min teknik er ofte dobbeltvævning – mit materiale papirgarner og en kaotisk indfarvningsproces.

Produktioner:

”Midtjyske Tæpper” (væves på Røros Tweed i Norge siden 2018)

”Slumretæpper” (væves på Kjellerup Væveri). Siden 2024

Bogudgivelser:

På sporet af et Slumretæppe 2024 / Vintervals og Sommerpolka og Rosa i utakt 2023 / Toskaft fra Højbedet 2021 / Vejen til Moskva 2019 / Midtjyske Tæpper 2018 / Auf der anderen Seite #2 2011

Tilknyttet Galleri KANT

Projekter af

Skals tæppet er en udsmykningsopgave for Skals Højskole, støttet af en række fonde og udført på Statens Værksteder for Kunst i perioden 1. november ’24 – 25. marts ’25.

Anne Mette Larsen har på Statens Værksteder forberedt udstillingen, På sporet af et Slumretæppe – og en kort historie om Kjellerup Væveri til Officinet Bredgade 66 KBH 2. – 18. februar 2024.

I løbet af de 3 måneder, Anne Mette Larsen har haft ophold i væveværkstedet, har hun foretaget to opsætninger på ARM-væven. Det blev til 10 nye værker som skal udstilles hos galleri KANT til september.

Anne Mette Larsen har benyttet Statens Værksteders ARM- og TC-1 væv for at skabe nye værker til udstilling hos Galleri KANT i foråret 2021.

Anne Mette Larsen Ode til væven

I Grafisk værksted har væver, Anne Mette Larsen, foretaget en ode til væven. Hun har dermed sat væven som materiale, teknik og værktøj i centrum for projektet.

En cykeltur i Rusland i sommeren 2013 blev slutningen på et større væveprojekt med titlen Auf der andere seite om Østeuropas farverige landsbyhuse og grå betonblokke. Med udviklingen af en 10 meter lang frise – Vejen til Moskva, og en serie træsnit– afsluttes dette mangeårige… Læs mere

I væveværkstedet har væveren, Anne Mette Larsen, forberedt ”Auf der anderen Seite” (the end) – den 3. og sidste del af et langvarigt projekt med Østeuropa som omdrejningspunkt.  Dec. 2014 ”Auf der anderen Seite” er arbejdstitlen på projektet, der går ud på, i 3 etaper, at… Læs mere

På ARM-væven i Væveværkstedet arbejder Anne Mette Larsen på den første af fire friser, hvis form og idé udspringer af en rejse til Moskva, som Anne Mette foretog i 2013. De fire friser er 3. og sidste del af projektet ”Auf der anderen Seite”. Et… Læs mere

‘More asphalt to Ukraine’ er et samlet værk bestående af 13 tekstile fliser på hver 90×90 cm. De første 5 blevet vævet på SVKH i foråret 2010 og de sidste 8 skal væves i den aktuelle periode. Fliserne er en del af udstillingen ‘Auf der… Læs mere

I foråret 2009 har væver Anne Mette Larsen været på en måneds cykeltur gennem Ukraine for at lade sig inspirere af beton. Rejsen er finansieret gennem et rejselegat fra Statens Kunstfond og skal efterfølgende munde ud i udstillingen “Auf der anderen Seite #2” En del… Læs mere

Dobbeltvævede baner – med inspiration fra Østeuropa. Udstilles i Officinet oktober 2007.