Aerial er en skulpturel lydinstallation, der består af ni skinnende 1x1,2 m. store, buede ovaler i stål og aluminium. De luftige kartoffelchips-formede skulpturer er iscenesat i mørke, hvor de transmitterer en knitrende, kosmisk susen. Digtet, som ledsager værket, omhandler det ukendtes evigt foranderlige fremtrædelsesform.
Ellen Ahnfelt-Rønne arbejder i rammevæve, som hun selv bygger. Hun væver med en helt sart og tynd silkechiffon, som hun til udstillingen har indfarvet med naturlige plantematerialer i indfarvningsværkstedet.
Iben Høj arbejder primært med strikkede tekstiler ofte i store, rumlige installationer. Gennem de sidste ti år har hun udvidet sin praksis med den 3-dimensionelle strik til kunstneriske undersøgelser af skrøbelighed og styrke, detalje og arkitektur.
Triptychon #2 består af 32 mikrocomputere, hver med 14 klare, hvide LED dioder, monteret på 3 paneler. Generative algoritmer i samspil skaber evigt skiftende lysmønstre, i meditative temperamenter. De 32 mikrocomputere er specialkonstruerede af guldbelagte printplader og er netværksforbundne med CAT-6 ethernetkabler. Al styringselektronik eksponeres og indgår som et æstetisk grundelement i værket.
Med udstillingen Kinship er designer Birgitte Due Madsen (BDM), arkitekt Anne Dorthe Vester (ADV) og designkurator Henriette Noermark (HNA) gået sammen om at skabe en veldefineret fællesmængde, hvor alle parters bidrag er lige vigtige. Sammen har de skabt en serie af håndlavede møbler bestående af terrazzobaser i kombination med sæder af lette lamelstrukturer. Sædernes lethed bliver tydelig i mødet med de tunge terrazzomoduler, og selvom lamelstrukturens endelige design synes skrøbeligt ved første øjekast, er det i konstruktionen stærkt og holdbart.
In these complex wall sculptures, various wood pieces coexist with numerous overlapping strings, creating ‘abstract’ three-dimensional paintings/reliefs that refer to musical instruments and musical symbols.
Koutsouris has created musical instruments and sound sculptures in the past, which are kinetic or interactive. However, this time he tries to represent sound and musicality only visually, in works which are static, not interactive, and silent, but can still reveal all the dynamics and tensions present in musical literature. Different types of strings have been used (steel, brass, copper etc.) which refer to various musical instruments, but now acting as visual ‘line’ elements, that Koutsouris uses to ‘paint’ on his three-dimensional wooden ‘canvas’.