Skip to content Skip to footer
Næste ansøgningsfrist: 5. maj 2025 kl. 24:00

Begivenheder for februar 27, 2020 - november 8, 2024

Kulturnatten: Mød kunstnere og designere i værkstederne

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

Få et unikt indblik i professionelle kunstneres og designeres arbejde, når vi d. 14. oktober 2022 kl. 18.00 - 22.00 åbner dørene og viser de mange processer, der går forud for udstillinger og udsmykninger i ind- og udland. Alt det, der ellers er usynligt for offentligheden.

Netværk for dimittender på Statens Værksteder

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

Bliv en del af et nyt, stærkt netværk for dimittender på tværs af landet. Billedkunstnernes Forbund har sammen med Art Hub Copenhagen, Statens Værksteder for Kunst og Aarhus Billedkunstcenter etableret et nyt netværk, der skal styrke dimittenders muligheder for at få et velfungerende arbejdsliv som kunstner efter endt uddannelse.

5-dages masterclass i dampbøjning af træ

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

Vi begynder med en introduktion til dampbøjning og får et grundlæggende kendskab til arbejdet med træ. Efterfølgende arbejdes der "hands-on" med praktiske forsøg. Vi skal eksperimentere og afsøge grænser, og vi skal prøve at lave vores egen ’stukning’. En del af tiden går med fremstilling af skabeloner, fixturer, spændebånd osv., som er en væsentlig del af processen og for at komme godt i mål med sine projekter.

Art in a Warzone

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

Meet Ukrainian Curator and Director of Odesa Photo Days Festival, Kateryna Radchenko, in conversation with Curator and Researcher ph.d. at The National Photo Collection, Charlotte Præstegaard Schwartz.

Udstilling Foyer: Jespersen Nødtvedt

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

Tegnestuen Jespersen Nødtvedt udstiller procesmodeller og igangværende udstillingsmodeller fra to ophold på Statens Værksteder for Kunst. Deres arkitektoniske ærinde er her at udforske idéer til elementbyggeri i fremtidens træbaserede byggematerialer såsom CLT (cross-laminated-timber) og 3-lagsplader.

Open Studio: Sian Kristoffersen & Marie Edinger Plum

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

I det store atelier bag metalværkstedet arbejder de to billedkunstnere, Sian Kristoffersen og Marie Edinger Plum, på en udstilling til Antikmuseet med åbning slut januar 2023. Projektet, Pleasure Garden, er en skulpturel installation, der tager udgangspunkt i den græske, antikke have og forsøger at udvide og gendigte den for at bringe den ind i vores tid.

Udstilling Foyer: Barbara Amalie Skovmand Thomsen

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

Aerial er en skulpturel lydinstallation, der består af ni skinnende 1x1,2 m. store, buede ovaler i stål og aluminium. De luftige kartoffelchips-formede skulpturer er iscenesat i mørke, hvor de transmitterer en knitrende, kosmisk susen. Digtet, som ledsager værket, omhandler det ukendtes evigt foranderlige fremtrædelsesform.

Foredrag: Kirsten Toftegaard om Marie Gudme Leth

Statens Værksteder for Kunst Strandgade 27B, København K, Danmark

"Marie Gudme Leth – en pioner i dansk stoftryk"
Marie Gudme Leth (1895-1997) var blandt pionererne, der i slutningen af 1920’erne genindførte stoftrykket som kunsthåndværk i Danmark. Hun skabte en række klassiske og populære stoftryksmønstre, der åbnede danskernes øjne for farverige tekstiler fyldt med humor og livsglæde, og som gik imod tidens herskende strømning af funktionalistiske tekstiler uden megen dekoration.