- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Netværk for dimittender på Statens Værksteder
oktober 26, 2022 16:00 - 20:00
Bliv en del af et nyt, stærkt netværk for dimittender på tværs af landet. Billedkunstnernes Forbund har sammen med Art Hub Copenhagen, Statens Værksteder for Kunst og Aarhus Billedkunstcenter etableret et nyt netværk, der skal styrke dimittenders muligheder for at få et velfungerende arbejdsliv som kunstner efter endt uddannelse.
Værksteder & Residencies
Onsdag d. 26. oktober 2022 afholder vi 2. netværksmøde, hvor du af direktør Frederik Hardvendel vil blive introduceret til Danmarks største produktionsværksted: Statens Værksteder for Kunst. På SVFK er der fokus på at udvikle og producere i gode håndværksmæssige rammer, men det er ikke det eneste af sin slags; der er også andre muligheder for værkstedsfaciliteter, du som udøvende kunstner kan benytte dig af, i både ind- og udland.
Udover gode værkstedsforhold kan et artist in residence ophold have stor betydning, når det gælder om at skabe optimale forhold for udvikling af sit kunstneriske virke. Derfor vil vi også komme omkring mulighederne for at søge nye græsgange i ukendte og inspirerende miljøer i hele verden.
Udover gode værkstedsforhold kan et artist in residence ophold have stor betydning, når det gælder om at skabe optimale forhold for udvikling af sit kunstneriske virke. Derfor vil vi også komme omkring mulighederne for at søge nye græsgange i ukendte og inspirerende miljøer i hele verden.
Mere om netværket
Netværket vil mødes hen over efteråret ca. én gang om måneden og du vil blive introduceret for nogle af de aspekter, der er godt at have styr på for at få hverdag, økonomi, faglig udvikling og karriere til at hænge sammen som nyuddannet billedkunstner. Der vil være oplæg om f.eks. fondsansøgning, hverdagsøkonomi & kontrakter, værkstedsmuligheder, residencies, netværk, kommunikation, synlighed og sociale medier mm. Der er mulighed for sparring ved hvert møde, og vi slutter af hver gang med fællesspisning.
Hvem kan deltage?
Netværket er for dig, der er dimitteret fra at kunstakademi enten fra udlandet eller fra Danmark inden for de seneste fem år og som ønsker at få mere viden og erfaringsudveksle om, hvordan man kan etablere sig som billedkunstner efter dimission. Netværksmøderne vil også være et mødested til at skabe nye kontakter og forbindelser undervejs.
Der er plads til 30 personer i netværket og det er muligt at deltage i enkelte af møderne. Men vi vægter de tilmeldinger højest, hvor ansøgere har mulighed for at deltage i alle møderne.
Hvad er formatet?
Møderne varer typisk 2-3 timer. Der vil være et par oplæg á ca. 30 minutter hver, mulighed for sparring i fællesskab og vi afslutter hver gang med fællesspisning.
Møderne vil desuden være mulige at følge via zoom, dog primært med mulighed for at lytte med.
Hvornår og hvor afholdes møderne?
- Onsdag d. 21. september 2022, kl. 16.00-20.00 – hos den uafhængige kunsthal i Ørestad, Simian
- Onsdag d. 26. oktober 2022 kl. 16.00-20.00 – Statens Værksteder for Kunst
- Onsdag d. 16. november 2022 – Aarhus Billedkunstcenter
- Tirsdag d. 6. december 2022, kl. 17.00-21.00– Art Hub Copenhagen
Tilmelding foretages via email på kmfp@bkf.dk senest d. 1. september 2022.
Egenbetaling: 100 kr. for alle fire møder og 50 kr. per møde.
Egenbetaling: 100 kr. for alle fire møder og 50 kr. per møde.