Forud for opholdet på Statens Værksteder var arkitekten Simon Hjermind Jensen på et tredages keramikkursus, som gav ham viden til at udvikle en porcelænlampeskærm på eget værksted. Siden har han eksperimenteret med at udvikle et stativ, der i samspil med porcelænskærmen bliver til en bordlampe, som han selv kan producere og forhandle.
Et mindesmærke, et hus til natsommerfugle og et rumskib danner tilsammen udstillingen, der går under navnet Vessels. De tre værker er skabt af arkitekten Jonathan Houser, der har et ønske om at finde en poetisk fortælling i bygningskunsten ved at høste idéer, der ligger uden for arkitekturens hovedstrøm.
På træværkstedet har Mika Katharina Friis fremstillet en hybrid mellem bænk og trappestige. Den går under navnet Étape II, og er en videreudvikling af Étape, der
blev designet og bygget til Snedkernes Efterårsudstilling 2015.
I Huggegården har de svenskfødte arkitekter, Mia Frykholm og Astrid Gabrielsson, samlet fyrretræsmoduler beklædt med IKEA-poser. I samlet tilstand går konstruktionen under navnet Sunday Temple og er et af de fem udvalgte finalist-projekter, til opførelse på CHART ART FAIR 2017.
En knap tre meter høj stålkonstruktion, beklædt med spraglede bånd på kryds og tværs, tårner sig op i metalværkstedets ene hjørne. Det er den danske arkitekt Kevin Hviid, der har skabt hængesofaen, som han har døbt Irïs og som med sine lyserøde toner vækker barndomsdrømme om candyfloss og Alice i Eventyrland.
I løbet af de seneste to år har designduoen Stine Bloch Tranekjær og Kenneth Gyde Poulsen arbejdet med mobilen som designobjekt. Sammen har de startet Kinetic Mobiles Copenhagen, med et ønske om at undersøge de grafiske muligheder for farve, linje og bevægelse i form af hængende kinetiske mobiler.
Rune har med sit projekt ønsket at videreføre nordiske designtraditioner omkring håndværk og materiale inden for en kontekst af moderne produktion og teknologi.
I metalværkstedet har Birgitte Due Madsen og Jonas Trampedach arbejdet videre på rammerne til deres gipsrelieffer. Med en opkvalificering af deres loddeteknik og en videreudvikling af valsningerne har de skabt nye stærke rammekonstruktioner – og fundet stabiliserende løsninger til de første skitser.
Til sin bænk Hyōmen har Rasmus Fenhann arbejdet med en tredimensionel struktur i siddefladen. CNC-fræseren giver ham en præcis udskæring, men maskinen er blot første trin i en række forarbejdninger, hvor Rasmus både bruger ziehklinge, specialdrejede pudseklodser og japanske fiberbørster til at tilpasse overfladen.