Billedkunstner Søren Lose skal på Statens Værksteder producere en række værker til et kommende udstillingsprojekt på Øregaard Museum, som vises under særudstillingen ”Det skønne, sukker og slaver – en fortælling fra kanten af kaos” i efteråret 2010, I forbindelse med projektet har han i december 2009 været på en researchrejse til de vestindiske øer, fortrinsvis øen Sct. Croix, for at indsamle materiale til de nye værker.
Andre projekter
Tekstildesigner Margrethe Odgaard har haft ophold på Statens Værksteder for at udvikle nye tekstile værker til sin første soloudstilling i Danmark, som kan opleves på Munkeruphus fra den 6. april.
I forbindelse med solo-udstillingen I Imagined that Things Were Speaking på MSU, Museum of Contemporary Art i Zagreb, er billedkunstner Nanna Debois Buhl igen rykket ind på SVK, hvor hun arbejder med fotografiske teknikker og finpudser udstillingen, der åbner i Kroatien til efteråret.