Maria Zahle har arbejdet i Anne Marie Carl Nielsens atelier på færdiggørelseen af en større vævet udsmykning. Værkerne vævede hun i forvejen på eget værksted, så opholdet på Statens Værksteder gjorde det muligt at se de fire værkdele sammen inden den endelige installering af værkerne.
Aug. 2025
Simple processer bliver komplekse, når man er oppe i store størrelser. Derfor var opholdet helt nødvendigt for at sikre værkernes færdiggørelse og en holdbar montering.
Få kilometer udenfor den svenske by Skellefteå i Norrland findes en sø og en landsby, der deler navnet Ljusvattnet. Lyset i søen løfter sig mod mig, vandmassen er både blank overflade og mørkt dyb. Hustagene langs søens bred har små spidse takker, der kløver sig ind i skoven.
Ljusvattnets søvand og Skellefteåens brus skærer sig igennem landskabet. Vand flyder gennem skov, klippe, by, industriområde og møder mod øst det store hav. Brus og pomponer. Kvaster og bølger. Vand og værk er både flade og strit.
Det vævede værk, der snart skal hænge i Skellefteå, i Sunnanåskolens Idrottshall, hedder også Ljusvattnet. Lyset og vandet. En bredning i vandets forløb.
Mine farver og mit garn er planter og organiske materialer. Vaublomster, indigoblade, kraprødder; sod, hørgarn og fåreuld.
Jeg søger at være til stede i verden. Jeg anerkender en rods eksistens, både som rod og som pigment. Jeg bruger naturen for at mærke mit slægtskab med den.
Samtidig er min praksis -helt lavpraktisk- afhængig af syntetisk velcro og af wire, jeg væver ind i værkernes kant. Industrielle produkter former vores dagligdag. Ljusvattnet markerer et sammenstød af storslået natur og tung industri. Jeg er, Skellefteå er, mine værker er i verden.
Et værk i 4 dele, hver del ca. H350 x B165 cm. Håndvævet & plantefarvet hør, uld, silke & bogbinderwire, malet med sod og indigo.
Installeres permanent i Sunnanå Idrottshall, Skellefteå Kommun, Sverige.
