Andre projekter
I grafisk værksted arbejder Jóhan Martin Christiansen med nye kobbertryk til en soloudstilling i Danske Grafikeres Hus, som åbner d. 18. august 2023. På udstillingen præsenteres en serie kobbertryk i de klassiske grafiske teknikker, stregætsning og akvatinte, sammen med en serie nye storskala gips-relieffer.
På træværkstedet har Niels Hvass udført en 3 meter lang udendørs bænk i en spinkel asketræskonstruktion. Bænken kan foldes og længden begrænses for at imødekomme forskellige behov og håndteringsforhold.
Maja Qvarnströms projekt, Matadorens Känsla, tager udgangspunkt i Disney’s figur af Matadoren, der konfronteret med den passive krop af Tyren Ferdinand råber i total hjælpeløshed: Slå mig! Spis mig! Gør noget!!