Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Kunstnerduoen Randi & Katrine skal realisere et permanent værk til Kunsthal Rønnebæksholm i foråret 2021. Nærmere betegnet er værket tilskrevet pavillonen ‘Venligheden’, som Rønnebæksholms ejer, Marie Toft, lod opføre til sin mand N.F.S. Grundtvig i 1850’erne.

April 2021

Ny fortælling i dialog med historien

Vi har skabt et nyt permanent kunstværk, der iscenesætter det nu hengemte interiør, sådan at Marie Tofts og Grundvigs korte kærlighedslykke og den dystre afslutning ved Maries tidlige død, bliver levendegjort via møblement, objekter, farver og lys. Venligheden er inddelt i en arbejdsstue og et sovekammer. Det er disse to rum og dets møbler, vi tematiserer. Med udgangspunkt i udvalgte objekter, møbler og farver, skaber vi en ny fortælling i dialog med historien.
Venligheden ligger i Rønnebæksholms Godsparks sydøstlige hjørne og er tilgængelig for besøgende inden for kunsthallens åbningstider.

Objekter i proces

Vi købte en halv træstamme i ask, som vi afrettede, skar til og limede sammen. Efterfølgende blev den savet til i form, der blev tegnet op på den, og så foregik resten af arbejdet i Huggegården (SVFKs udendørs atelier, red.) med at formgive piben. Pibeskaftet udgør en del af en stor merskumspibe udformet som Grundtvig.

Ved samme lejlighed arbejdede vi på en 1:10 model af en indgangsportal i træ til haven på Rønnebæksholm. En seks meter høj bygningslignende portal i egetræ, med diverse udskæringer og detaljer.