Skip to content Skip to footer
Brief info

Danmark, 1965

Marianne Johnstad-Møller er tekstildesigner med speciale i strik fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole 2004. Hun strikker i transparente og delikate garner på en hånddrevet strikkemaskine og udforsker og bruger strikkens egenskaber og maskernes størrelse i kombination med de valgte garners kvaliteter til at skabe form og forskellige grader af gennemsigtighed. Derfra finfarver og former hun yderligere ved at sy sammen i hånden. Hun inkorporerer altid kasserede, beskadigede stykker for at vise skønheden i det slidte og uperfekte, både materielt og menneskeligt, og ud fra et bæredygtigt princip.

Hun har blandt andet deltaget på Charlottenborg Forårsudstilling 2022, og Kunstnernes Efterårsudstilling 2020 og biennalen for kunsthåndværk og design, 2011

Hun har tre store soloudstillinger bag sig og et tværfagligt bogværk: Fra Dybet, 2010, Becoming, 2018 og bogværket TILBLIVELSER i og af et sorglandskab, 2022, og Vandren i grådighed og taknemmelighed, 2023.

Projekter af

Marianne Johnstad-Møller arbejder materielt og filosofisk med, hvad der er synligt, og hvad der ikke er synligt for mennesket, både det smukke og det smertelige, som kræver ro og fordybelse at favne. Med en opvækst ved Vesterhavet tager hendes værker ofte afsæt i havets liv… Læs mere

I atelier plan 5 og tekstilværkstedet har Marianne Johnstad-Møller arbejdet på en udstilling bestående af flere værker, som tilsammen danner en installation – et univers – man bevæger sig rundt i, og som giver den besøgende anledninger til at åbne sine sanser, fordybe sig og… Læs mere

I tekstilværkstedet har strikdesigner og kunsthåndværker Marianne Johnstad-Møller lavet en verden af strikkede installationer og skulpturelle objekter, der hænger ned fra loftet. Becoming vises i Officinet fra den 21. september til 7. oktober 2018, med fernisering fra kl. 17-19

Strikdesigner Marianne Johnstad-Møller arbejder i atelieret ved Tekstilværkstedet på en serie lysende strikkede objekter. Projektet tager afsæt i en strikket lysgople, som hun udstillede på Biennalen for Kunsthåndværk og Design i 2011, samt i en større samling af blonder udfærdiget i forskellige teknikker. ”Spindelvæv ser… Læs mere

Under sit ophold på Statens Værksteder har strikdesigner Marianne Johnstad-Møller udviklet en serie strikkede objekter, der udstilles i Officinet ved Danske Kunsthåndværkere i Bredgade i 2010. De skulpturelle objekter tager udgangspunkt i samspillet mellem materialer og håndværk og trækker på inspiration fra dybhavets verden med… Læs mere