Kunstnersammenslutningen YEARS, der tæller billedkunstnerne Ditte Boen Soria, Anna Margrethe Pedersen, Merete Vyff Slyngborg, Søren Aagaard og Steffen Jørgensen har haft ophold på Statens Værksteder for at arbejde på deres første soloudstilling i Danmark. Med udstillingen I don’t want to live, I don’t want to die på Den Frie Udstillingsbygning forsøger YEARS at igangsætte en samtale om samtidens kunstnerrolle og -vilkår.
På Den Frie er i alt tredive senge blevet opstillet i fem sammenhængende rum. Her optræder de som skulpturelle objekter og karakterer i et performativt lydværk, hvor samtaler og monologer udspiller sig i et femakters forløb.
Personificerede senge
Alle sengene er blevet personificerede med eksempelvis forskellige ben i træ og foldninger i dynen. Under hver seng er der blevet monteret en højtaler, hvorfra sengens karakter taler og synger i kor med de andre senge. De forskellige samtaler, som udspiller og udvikler sig undervejs i udstillingen reflekterer over den kunstneriske og kollektive arbejdsproces og forholder sig ligeledes til samtidens kunstnerrolle og -vilkår.
Med undtagelse af en enkelt seng, er de alle indkøbte senge, som derefter er blevet modificerede i mere eller mindre grad. Til to af figurerne har YEARS speciallavet træben på træværkstedets drejebænk. Disse to figurer er de eneste, der går igen i hvert af de fem rum, og derfor har de valgt at speciallave benene for dermed at give disse senge et særligt kendetegn.
Tre senge har dyner formet som bølger. Til disse har YEARS været i metalværkstedet for at lave formstativerne. Og én seng har de skabt helt fra bunden. Den er lavet i metal og er blevet både bøjet, valset, svejset, slebet og pulverlakeret. Med sin placering i det midterste rum fungerer den som udstillingens centrum – et slags motherboard, som Ditte Boen Soria formulerer det.
YEARS har valgt at bruge senge, fordi de mener, det er et apatisk objekt samtidig med, at det er storladent, eftersom det jo er her, man – i hvert fald i mange sammenhænge – bliver født, dør og i det hele taget tilbringer en stor del af sin tid. De ser sengen som et lærred, der er spændt ud over en ramme, hvilket giver den en malerisk kvalitet, samt som en skulptur, eftersom den udgør en form på ben. Således indeholder sengen flere forskellige karakteristika, som kan bære de forskellige figurers historier.
Lydsporet, som udgør figurernes stemmer, består af et loop, der varer omkring 40 minutter. Stemmerne er indtalt af skuespillere, selve lydsporet er lavet af en komponist, og så har YEARS selv sat det ind i loopet.
Hvad er det, kunst kan?
Udstillingen er kunstnersammenslutningens svar på Den Fries open call i november 2017 – et tidspunkt, hvor kunstnerne tumlede med nogle grundlæggende spørgsmål om kunst: ”På det tidspunkt var vi alle fem lidt i krise i forhold til, hvad det er, kunst kan og hvorfor. Hvad er overhovedet incitamentet for at producere? Hvordan gør man? Hvem synes det er vigtigt? Hvad kan kunst? Alle de spørgsmål fyldte meget hos os på det tidspunkt. Og så syntes vi, at det gav mening at fokusere på det i denne her sammenhæng.”
Skrevet af Cecilie Aaby
