I Lille fotoværksted har fotografen Albert Elm scannet billeder og klargjort filer til udgivelsen af sin fotobog What sort of life is this, der udkommer på forlaget The Ice Plant i starten af 2017.
Ud fra 1200 ruller fotografisk film, taget gennem de seneste otte år, har Albert Elm udvalgt cirka 70 billeder til sin kommende fotobog, som er et åbent fotografisk essay. På SVK har han digitaliseret negativerne, der er udvalgt til bogen, ved hjælp af Imacon-scanneren, hvilket har givet ham nye billeder i høj kvalitet.
Fra flatbed- til Imacon-scanner
Albert har løbende arbejdet med hvordan hans billeder skal ’stå’ – hvordan deres udtryk skal være. Det arbejde har dog fået en ny dimension med opholdet på SVK, idet den høje kvalitet billederne nu er i, afslører nye dimensioner i billederne:
”Jeg får så mange nye detaljer med på Imacon-scanneren, at jeg faktisk skal tage en beslutning i forhold til, om jeg godt bedst kan lide det gamle eller det nye billedes udtryk”, fortæller Albert.
De ny-scannede negativer har fået flere farver, og balancen mellem eksempelvis varme og kulde er anderledes end på de ældre billeder. Albert viser et billede fra sin skitse af fotobogen, og forklarer, at den tidligere flatbed-scanner gav billederne en blødhed, som han gerne vil bevare:
”Nu skal jeg finde ud af, hvordan jeg digitaliserer billedet i høj kvalitet på Imacon-scanneren, men samtidig finder og bevarer det bløde udtryk fra den gamle scanner, for det er det jeg gerne vil have, men det var ikke i god nok kvalitet.”
I postproduktionen handler det for Albert om, at få billederne til at yde deres maksimale, og det kan ske på mange måder. Det korrekt scannede billede er en præmis, men der er ikke givet et på forhånd defineret æstetisk udtryk. Om et billede skal være lyst eller mørkt – blødt eller hårdt, varmt eller koldt – definerer Albert intuitivt, når han arbejder sig igennem de enkelte billeder, og med sammenhængen i hele fotobogen.
Et personligt og universelt narrativ
Motiverne i What sort of life is this er bl.a. mennesker Albert har mødt, emner fra hans personlige liv og billeder fra de rejser han har været på. Det er skildringer af det sære, det banale og det oversete. Særligt rejserne i de seneste år, har fået Albert til at reflektere over hans tilgang til fotografiet:
”Jeg har tidligere tænkt, at nu skulle jeg være dokumentarfotograf, og prøve en anden tilgang, men hver gang jeg forsøgte at være specifik, var det alligevel de samme spørgsmål jeg stillede. Det gik op for mig, at det kan være lige meget, om du er i Århus eller i Mumbai. Det er den samme nysgerrighed som driver mig, og det vigtige er, at lave en historie om hvad der foregår, ikke bare i mit liv, men mere generelt.”
For Albert handler det således ikke om, at hans billeder er taget på specifikke geografiske lokationer, for han vil gerne have, at billederne bliver til én verden, et univers:
”Jeg prøver at skabe ét sted eller intet sted – for det er mange steder.”
Med både humor og alvor
I et af billederne til What sort of life is this ses to mandlige arbejdere i en køjeseng i Dubai. Mændene bor i en arbejdslejr og arbejder 12 timer om dagen, 11 måneder om året, hvorefter de tager hjem til familien i en enkelt måned. Billedet er med sine strålende rødlige farver varmt i sit udtryk, og den ene mand smiler endda til fotografen. Billedet præsenterer den dobbelthed, der karakteriserer mange af Alberts billeder:
”Umiddelbart er der en positiv energi i billedet, men dets historie er enormt tragisk. Jeg forsøger at arbejde med både humor og seriøsitet i billederne”, uddyber Albert.
Det intime billede fra Dubai er taget med et lille lommekamera, og som del af et projekt der gik ud på, at skildre kontrasten mellem rig og fattig. Ligesom billederne fra Alberts personlige liv indeholder billedet fra Dubai en dobbelthed, som appellerer til beskuerens nysgerrighed og fantasi.
Kan billederne tale for sig selv?
Filerne Albert arbejder på skal være klar til tryk i april. Albert har løbende kontakt med det L.A.-baserede kunstbogs-forlag The Ice Plant der udgiver bogen, så de kan følge med i processen. Undervejs i sin proces har Albert overvejet balancen i formidlingen af billederne. Han har tekststykker, som vil kunne følge de enkelte billeder, men da han gerne vil skabe en åben oplevelse for beskueren, hælder han mod, at holde teksten til det absolut minimale. Albert forklarer:
”Bogen hedder What sort of life is this – uden spørgsmålstegn. Det er en sætning som kan fremprovokere en måde at tænke på. Mange af billederne er mystiske i sig selv, og hvis man forklarer dem for meget demystificeres de. Forklarer man dem slet ikke, kan det dog også blive for tilfældigt.”
Bagerst i bogen vil der være en kort oversigt over, hvor billederne geografisk er taget, men ellers får billederne lov til at tale for sig selv – om Alberts liv og om livet:
”Det er det, den her bog går ud på: At lave nogle underlige metaforer for hvor bizart livet egentligt er, men ikke på en højtråbende måde.”