Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Cecilie Nellemann og Ari Lin Sixten har på metalværkstedet udfordret idéen om en skarp afgrænsning mellem et værk og dets indramning. De har ønsket at undersøge, hvordan værk og motiv kan gå i forbindelse – hvordan værk og proces kan afføde et nyt rammedesign.

Maj 2025

Ari Lin Sixtens aluminiumsrelief afbilder et ansigt i naturlig størrelse, hvor knogler, hud og hår ikke er skarpt afgrænset, hvilket puster til symbolikken i, at tanker, aura og følelser kan flyde ud af vores legeme. Rammen må formes af dét, der indrammes. Sådan skrev vi i den oprindelige ansøgning, og det viste sig at have endnu større betydning end ventet.

Til at begynde med, regnede vi forkert i forhold til, hvor meget aluminium vi skulle bruge. Det medførte huller i motivet og bølgende kanter. Vi stod nu med et nyt motiv. Et stærkt motiv. Vi besluttede os for at rammedesignet måtte tilpasses, og vores proces måtte gentænkes. Vi brugte den efterfølgende tid på at designe rammer, modelleret efter det støbte relief. Og så lavede vi endnu en afstøbning baseret på dette.