I det store fotoværksted har Charlotte Hjort-Rohde arbejdet på at forene fotografiet med litografiet. Fremfor at trykke et oplag fra en sten eller en plade har hun eksperimenteret med at male flere farvelag af emulsion på ét ark. Derefter har hun belyst et digitalt negativ med UV lys.
Juni 2025
Mit udgangspunkt er en serie s/h billeder fra gangene på et hospital, som i årevis har ventet på at blive afløst af et nyt ‘supersygehus’. Byggeriet forsinkes hele tiden, alt imens det gamle hospital forfalder fuldstændig. De mange mennesker, som færdes i de lange gange, har vænnet sig til forfaldet. Lag af støv, brugte senge og utætte rør har skabt et landskab af glemsel.
Denne fortælling maler jeg frem under titlen “det glemte kredsløb”. Jeg viderefører og synliggør den opløsning, som er påbegyndt af forsømmelsen.
Ved hjælp af Polyvinylalkohol (PVOH) opløst i vand, tilsat SbQ og nogle få dråber syre, får
jeg en nærmest harmløs emulsion, følsom over for UV lys. Tilsætter jeg pigment, får blandingen farve, klar til at blive malet på et ark. Herefter UV-belyser jeg negativet over på arket, og det ubelyste materiale kan nu
vaskes af i vand. Når papiret er tørt kan jeg påføre endnu et lag i en anden farve.
Men… Så let går det ikke. PVOH pulveret er vanskeligt at opløse helt. Klumper ligger som stimer af små vandmænd, gennemsigtige og svære at se. Det får billedet til at rulle af i vand, når “klæbemidlet” er utilstrækkeligt. Tålmodig omrøring løser det.
I begyndelsen arbejdede jeg i mørkekammerbelysning, usikker på, hvornår blandingen ville blive lysfølsom. Det gør den først, når et par dråber syre kommer i til sidst.
Gør det mon en forskel om jeg bruger gouache, aquarelle, ecoline eller selv blander pigmenterne? Jeg kan se en lille forskel i de korn farvelaget efterlader. Men er det grundet pigmentet? Eller er det strukturen i papiret?
Det er desuden vanskeligt at få højlyset hvidt. Jeg grunder arkene med forskellige grundere. De fleste får emulsionen til at skabe sig.
Det hjælper på de tre første lag, men pludselig fremtræder et fjerde lag i negativ. Et lag oven på den gule får farven til udelukkende at fæstne sig i højlyset og efterlade resten af billedet gult. Blandingen virker bedst, når UV-lyset har en bølgelængde på 370nm, det ved jeg ikke om LED-UV lyset har, men efter nogle dages forsøg, ser det ud til at virke.
Så kommer tvivlen. Er nedbrydningen af motivet for voldsom, for indforstået?
Det er svært at se om det er støvet, jeg har fotograferet, eller papirets struktur, der
maser sig igennem. Virker det postuleret?
Jeg vælger et mere neutralt billede at arbejde med, så jeg bedre kan se resultatet. Jeg kan se, at jeg er nødt til at revurdere mit udvalg.
De store opslagstavler og den gode bordplads er helt uundværlige under denne proces, hvor jeg hele tiden må sammenligne resultaterne. Skal der et lag mere på, og skal det belyses længere/kortere?
Min tidsplan er forsvundet, men glæden ved at have fået en nærmest ugiftig arbejdsmetode til at virke er stor. Det tager flere dage af lave et brugbart billede. Færdig med serien bliver jeg desværre ikke under dette ophold.
