På Metalværkstedet arbejder billedkunstner Jørgen Carlo på en udsmykningsopgave til bostedet Rødbo i Ballerup, som er et sted for folk med vidtgående fysiske handicap.
I hver af bostedets fire udendørs atriumgårde vil Jørgen installere en abstrakt, stillads-lignende og organisk skulptur i rustfrit armeringsstål, der i sin form mimer de mellemøstlige atriumgårdes traditionelle udsmykning – ofte et springvand med noget let beplantning omkring. De spinkle konstruktioner er ottekantede i deres grundform, måler 2,75 m i højden og har en diameter på ca. 0,9 m.
Af hensyn til stedets beboere forsøger Jørgen at skabe en forholdvis neutral skulptur, der ikke insisterer for meget på sin egen tilstedeværelse.
Hver skulptur forsyner han med lys i toppen, en farvet glasplade i midten samt en overskåret vintønde med en plante i ved siden. Desuden vil der blive lagt trægulv, som erstatning for den eksisterende stenbelægning.
Udover at konstruktionerne har et rent æstetisk virke, har de også det formål at fungere som pejlemærker for bostedets beboere. De fire atriumgårde ligner til forveksling hinanden, hvilket Jørgen vil ændre ved at forsyne de enkelte skulpturer med en glasplade i hver sin farve.
På SVK arbejder Jørgen med at skære stålstænger ud i passende mål, for derefter at svejse dem sammen med en MIG-svejser. Samlearbejdet foregår mere eller mindre intuitivt på baggrund af en lille træmodel, der langt fra er en tro kopi af de færdige værker.
Værkernes organiske udtryk opstår, fordi Jørgen trækker veksler på naturens principper for vækst. Det vil sige, han starter nedefra og op uden en vished om hvor det bærer hen. Han lader skulpturen vokse naturligt, og ændrer ikke på de ’fejl’, der nødvendigvis opstår undervejs i svejsearbejdet. Jørgen insisterer tværtimod på at integrere de ’kontrollerede uheld’ i værket på en konstruktiv og naturlig måde.
Trods Jørgens intuitive tilgang til værkerne, og skulpturernes skrøbelige udseende og lette vægt, er de meget stabile fordi han arbejder ud fra det arkitektoniske princip om letvægtskonstruktion, hvor det gælder om at bruge så få materialer som muligt, til at producere en modstandsdygtig struktur.