Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Ida Flarup og Maria Mengel: TRACING TEMPORARY SPACE

Velkommen til SVFKs projektdatabase – en direkte udveksling af kunsteriske arbejdsprocesser.
Indtast navn, teknik eller materiale i søgefeltet og gå på opdagelse i mere end 2000 projektbeskrivelser.

Ida Flarup og Maria Mengels projekt er det danske bidrag til arkitektur sektionen på the Prague Quadrennial of Performance Design and Space i juni 2011.

Hvert land er blevet bedt om at kuratere et bord på 180 x 75 cm. Og Flarup og Mengels projekt TRACING TEMPORARY SPACE vil præsentere tendenser i dansk performativ arkitektur. Bordet er blevet udformet på metal- og træværkstedet, som et metalstativ med en roterende aksel og motor, på denne er et arkivrullesystem i metal fastgjort, hvori papir kan indsættes og skiftes ud.

Bordet er blevet forsynet med en bred bordkant, der kan slås ud og bruges til formidling. Bordets ide er ”at fungere som et roterende, cirkulært arkiv, som en evig fortælling, der aldrig hviler på et billede, men fremkalder rumlige transformationer ved at bruge teknikken fra en gammeldags flipbogs-animation.” Flarup og Mengel vil med projektet gerne ”udvikle et udstillingsdesign, der ligesom den arkitektur den beretter om, er sanselig – og som både er et formidlingsredskab og et rumligt udsagn.” To film fra udstillingen: