Hop til indholdet.

Projekt

Tine Meyer: Lasergravering til dybtryk

2019 / Billedkunst

At undersøge potentialet i lasergravering er en lang proces. Der er brug for hjælp til både det ene og andet, da det kræver forstand på brug af software, billedredigering, filhåndtering, forstand på hvad en laserskærer kan og betjening af den, og samtidig en forståelse for, hvad en dybtryksplade er. Det mener billedkunstner, Tine Meyer, der har opholdt sig i SVKs grafiske værksted for at skabe dybtryk ved brug af en lasergraveret akrylplade.

Aug. 2019

At lave en dybtryksplade er i gråzoneområdet af, hvad en lasergraverer er skabt til. Lasergravering er oplagt at bruge til højtryk, men når det kommer til dybtryk strider det imod, hvad brugere af laserskærere forstår, og derfor opstår der nemt misforståelser, når der er brug for hjælp til at betjene lasermaskinen på diverse fablabs og værksteder.

Laseren graverer i niveauer dvs. bakker og dale, men også i punkter. Det gælder om at finde en indstilling som ikke er ret dyb. Normalt aflæser laseren sort i et billede som en dyb dal. Det gælder derfor om, at niveauforskellene ikke er
for store, og at rasterpunkter (tætheden af punkterne) styrer gråtonerne mest muligt. Der må gerne være lidt forskel på dybder, da det kan give forskel i gråtone, men ikke for meget.

Tine har benyttet sig af flere værksteder (fablabs) for at få lavet mest muligt. Hendes benspænd har været snævre åbningstider og mange brugere med kø til lasermaskinen. Det er også gået op for hende, at lasermaskiner er forskellige med forskellige settings og laserlys-styrke fra 40w til 100w., derfor har hun ikke kunnet bruge de samme indstillinger, men har måttet prøve sig frem.

At eksperimentere sig frem giver anledning til spørgsmål
Tine har opnået et par gode resultater, som viser, at lasergravering til dybtryk kan noget interessant. “Det kan opnå en fin stoflighed, som er anerledes – en fløjlsblød sort. Man kan også kombinere højtryk med dybtryk, og det giver mange muligheder” forklarer hun.

Spændet af gråtoner er en stadig udfordring, der skal testes mere ved lejlighed. En anden udfordring har været at komme op i størrelse og ikke kun lave små tests, for hvad betyder opløsningen f.eks.? – Dét og flere andre spørgsmål mangler Tine at finde svar på, såsom hvordan forandrer billedet sig, når det forstørres? Hvad betyder dpi? Kan laseren lave bedre billeder, jo højere dpi er, og er der overhovedet en grænse? For Tine har det været en stor lettelse og en god del af processen at sparre med værkstedskonsulent, Bjarne Werner Sørensen, bl.a. om rasterproblematik.

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, info@svfk.dk
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260