I Turboladen på Statens Værksteder for Kunst arbejder Tina Ratzer med høsten og sporene fra sit stedsspecifikke værk Samskabende Forbindelser på Sydhavnstippen i København. Høslæt, murbrokker, frø og et herbarium er bragt med ind fra stedet. Høslættet er bredt ud på gulvet i værkets oprindelige format. En forskydning fra landskab til værksted, hvor stedets materialer danner grundlag for registrering, undersøgelser og afprøvninger.
Oktober 2026
Med det forhåndenværende som kunstnerisk dogme undersøger Ratzer materialernes iboende kvaliteter og muligheder for omformning gennem håndværk, sansning og lyd. En åben, cyklisk proces, hvor det allerede eksisterende får nye betydninger, og stedet skriver med.
Arbejdet er en fortsættelse af det flerårige projekt My Plant Teacher og danner forarbejde til nye stedbundne værker.







