Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Anker Bak har arbejdet lidt sporadisk på en lænestol, siden han blev opmærksom på sin morfars gener i forbindelse med at skulle rejse- og sætte sig. I sep/okt 2020 fik Anker mulighed for at arbejde mere intenst på SVFKs træværksted med et prototypeforarbejde på en stol, der skal tilgodese aldersbetingede rygsmerter.

Nov. 2020

The Older the Better er en lænestol, jeg har arbejdet på on-and-off, siden jeg opdagede, at min morfar oplevede gener, når han skulle sætte sig eller rejse sig fra sin lænestol, pga. aldersbetingede rygsmerter. Mit mål har været at lave en lænestol, som kan “stå i stue” med Wegner-møbler, men som samtidig kan tilpasses forskellige brugeres individuelle behov.

Funktionalitet og æstetik

Den store udfordring ved en del lænestole er i dag, at de ikke er behagelige at sidde i i længere tid ad gangen, da man mangler mulighed for rygstøtteregulering. Som fysioterapeuten ofte siger: “Den næste stilling bliver den bedste”.

Selvom inspirationen udsprang fra en ældre herres behov, så udvidede designet sig hurtigt til en eksperimenteren udi at finde den perfekte balance mellem funktionalitet og æstetik. Grundlæggende kan man jo sige, at der i dag er nok stole designet med det formål, at nogen skal kunne sidde ned. Men er den samme stol lige behagelig for alle? Er der nogle æstetiske valg, der mindsker komforten? Skal man have plads til mange møbler, hvis man både vil have sig et læsehjørne og muligheden for at tage en power-nap i sin stue? 

Mine eksperimenter har tage udgangspunkt i to forskellige designløsninger, der har handlet om at imødese flest funktioner uden at gå på kompromis med hverken æstetik, komfort eller håndværksmæssig kvalitet og holdbarhed.