Stine Ljungdahl har arbejdet i Formeriet og på metalværkstedet for at udvikle og producere værket Sofie – The Collective Navigator, som var hendes bidrag til gruppeudstillingen Skyggearkivet i Rundetårn.
Nov. 2025
Opholdet gav mulighed for eksperimenter, hvor jeg både udforskede materialer og teknikker. Et centralt element i arbejdsprocessen var eksperimenter med 3D-printede former – blandt andet blæksprutteæg – og udviklingen af et alternativt kompas, et såkaldt blækspruttekompas.
Processen var præget af “kill your darlings”: fra tidlige idéer med magnetiske kompasarme, der senere blev ændret, til en meget enklere form af et lyskompas, hvor lys blev det navigerende princip.
Sofie – The Collective Navigator
Værket tager form som et blæksprutte-kompas – et alkymistisk vessel. I en verden domineret af antropocæn tænkning, hvor mennesket har formet jorden efter sit eget billede, rejser værket spørgsmål som: Hvordan orienterer man sig i en kaotisk samtid præget af klimakrise og konflikter? Findes der andre parametre, andre måder at navigere på – humanistiske, empatiske eller måske helt ikkemenneskelige?
Installationen består af et moderinstrument (venligst udlånt af det fiktive Hunting Society), omgivet af hendes afkom, UAP EEG, lagt af blækspruttemoderen langs loftet. Værket trækker tråde til fortiden – til den tid, hvor Rundetårn blev bygget, hvor astronomi, kemi og alkymi var nært beslægtede discipliner.
Inspireret af Sofie Brahe og alkymistiske strømninger peger værket samtidig mod fremtiden og alle de parallelle tider imellem, symboliseret af blækspruttens ekstraordinære intelligens – ni kollektive hjerner i ét.
Som en dialog mellem fortidens artefakter og spekulative fremtidsscenarier peger Sofie – The Collective Navigator mod en erkendelse af, at jorden ikke kun tilhører os, men også er befolket af andre bevidstheder og systemer. Installationen fungerer derfor både som metafor for alternative navigationssystemer og som en påmindelse om, at andre virkeligheder eksisterer parallelt med vores egen.
