Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I foråret 2017 færdiggjorde chefkonservator Bo Kierkegaard restaureringen af skulpturgruppen Paradisøen i det store telt i Huggegården.

Kobberkrukken udgør en del af skulpturen på Paradisøen i Randers af Mogens Møller. Skulpturen blev opstillet på en lille ø i Gudenåen i 1990. I skulpturen indgik også bronzefiguren “den lille fortællerske”. Krukken er fremstillet af kobbersmed Svend Kristiansen i 1989 og består af 5 mm udbankede kobberplader over et indre skelet af rustfrit stål. -Håndværksmæssigt en meget stor bedrift, der ikke kan udføres i dag. Bronzefiguren og krukken er placeret på mosaikbeklædte cementsokler på øen. I skulpturen indgår forstøvet vand, der fra den lille bronzefigur sprøjtes mod krukken og fra krukkens åbning sprøjtes fortøvet vand lodret op. I solskin brydes lyset i det forstøvede vand og en regnbue opstår over krukken.

Krukken var oprindeligt forgyldt med 24 karats bladguld. Valg af å-vand til forstøvning, i stedet for planlagt vandværksvand, medførte kraftig algevækst på krukken, der langsomt nedbrød forgyldningens opbygning og den underliggende korrosionsbeskyttelse af kobberet. Periodevis oversvømmelse af soklerne med saltholdigt vand medførte store skader på soklernes mosaikbeklædning. Placeringen af skulpturen, tæt på byens store hovedfærdselsåre, medførte tillige påvirkning fra luftforurening ved sur regn og NOx. I 2014 var alene nogle få procent forgyldning tilbage på krukken og mosaikbeklædningen på soklerne var i stærk forfald.  Det blev derefter besluttet at nedtage hele skulpturen og opsætte en midlertidig skulptur efter model af Sven Dalsgaard på krukkens sokkel.

Den smukke korrosion

I 2015 blev der taget kontakt til Mogens Møller og Bo Kierkegaard med henblik på restaurering og genopstilling af skulpturen på Paradisøen. Det blev da besluttet at genopstille skulpturgruppen, men med fortsat anvendelse af å-vand til forstøvning og da med kobberkrukken uden overfladebehandling. Det var målsætningen at kobberkrukken med tiden ville korrodere, hvorved blå til blågrønne kobbersalte ville dannes på overfladen. Kobbersalte er toksiske for alger og algebelægning ville dermed ikke kunne opbygges på krukkens overflade.

Restaureringen blev tildelt værkstedplads på Statens Værksteder og der blev her gennemført en række forsøg med bortrensning af korrosionsbeskyttelsen og forgyldningen af krukken, samt forsøg med accelereret patinering. På grundlag af forsøgene blev kobberkrukken valgt sandblæst med findelt knust lavasten og efterfølgende kunstigt patineret med Milles Grønt, hvilket er en blanding af henholdsvis zink- og kobbermættet salt- og salpetersyre.

Skulpturgruppen blev genopsat i juni 2017 på sin oprindelige placering i Gudenåen ved Randers.