Billedkunstner Nina Maria Kleivan har skabt en række serigrafiske værker til udstillingen Taletid – en gruppeudstilling af Efterkommer, hvis kunstneriske projekt er at synliggøre en række forhistoriske kvinder. Udgangspunktet for Taletid er Marie Toft – ejer af Rønnebæksholm og Grundtvigs hustru. Udstillingen kan opleves på Rønnebæksholm den 6. april – 23. juni 2019
For Nina Maria Kleivan har Taletid været en mulighed for at genbesøge serigrafi siden hendes tid på kunstakademiet. Nina har lavet en serigrafiserie – ”Falling Awake” – i varierende formater, hvor hendes egne fotografier, tegninger og tekstformater overføres til serigrafien – i en indkredsning og tolkning af Marie Tofts liv.
En opslagstavle af sammenstød
Nina har skabt et værk, bestående af 47 små dele – tænkt som en slags oplagstavle på 200x200cm. Derfor skal de blot hænges op med nåle og med overlapninger. De små serigrafiske værker er fragmenter, der kan tolkes både som Marie Toft, eller som et kvindeliv i det hele taget; hverdagsgenstande, en nøgen kvinde, et par sko, en seng, blomster og en gravid kvinde. Dermed en bred blanding af fotografier Nina har taget, der alle kredser omkring kvinders identitet.
Disse suppleres af monokrome felter, som henviser til kroppen – den ydre og den indre, og enkeltords-værker, hvor Nina anvender højskolesangen; ”Hvad er det, min Marie”, skrevet af Grundtvig til Marie i 1851. Herfra har Nina udtaget løsrevne ord – ”Jeg er interesseret i de nye betydningslag som opstår, når ting som tilsyneladende intet har med hinanden at gøre, sættes sammen”. Opslagstavlen skal betragtes som en helhed, hvor ord, monokrome felter og fotografier blendes sammen til en samlet helhed.
Kvindefiguren i storformat
”Hvad sker der, når man trykker flere lag oveni hinanden? Eller når man går højt op i format? Og hvor synes jeg, at et ord hænger sammen med en kropsdel?” På denne vis har Nina prøvet sig frem med mange af elementerne – lige fra papirtyper, selvblandede og færdigblandede farver samt konstrueret sit eget ’Georg Gearløs – trykbord’.
Det var intentionen, at Nina ville holde sig til værker i mindre formater, men hun er senere gået op i format ved at trykke en kvindefigur i størrelsen 200x140cm. Både gældende for de 47 små dele og for den store kvindefigur, har Nina valgt at skære hovederne af kvinderne – ”Der skulle ikke henvises til en bestemt kvinde, men mere ideen om en kvinde, så alle kvinder dermed kan læses ind i værket.”
Der har været fire prøvefigurer forud for den endelige kvindefigur. Figuren er trykket i mange dele, som alternativ til én kæmpe ramme, da det grafiske værksted ikke har så store serigrafirammer. Værket har været igennem 26 trykgange og til denne omfattende trykkeproces har Nina haft en assistent til hjælp. Det var først meningen, at værket skulle holdes i rød, men da Nina prøvede at trykke blå ovenpå den røde, fik figuren pludselig mere liv, mere dybde og stoflighed. De løsrevne Grundtvig ord bliver igen brugt, her til at sammenkæde de forskellige kropsdele på figuren, der er tænkt som ”en moderne anskuelsestavle.” Nina betragter kvindefiguren som sit ”serigrafi- svendestykke”.
”Via alle enkeltdelene ønsker jeg at skabe et kalejdoskopisk blik på en kvindeskæbne, set fra det sted hvor jeg er. I tid og sted.
Skrevet af Fanny Menaka Dons
