Til sin første institutionelle soloudstilling har Nanna Elvin Hansen skabt den omfattende nye film- og lydinstallation Groundings i samarbejde med bl.a. lydkunstner Eliza Bożek. I processen med at udforme værket har de i atelier plan 3 arbejdet på rumliggørelsen af lydbilleder over 10 kanaler.
August 2023
Nanna Elvin Hansens projekt er baseret på et længerevarende researcharbejde omkring kvartsitminen ved bjerget Giemaš i Nordnorge. Med udgangspunkt i de menneskeskabte systemer, der kontrollerer jordens ressourcer, undersøger Elvin Hansen, hvordan den teknologiske udvikling bestandigt øger kortlægningen, analysen, udvindingen og profitten af jordens råstoffer og undergrund. Hun finder det tankevækkende, at et kernemateriale bag denne magt- og geopolitiske udvikling ofte er netop jordens råstoffer, tænk blot på chippen i din smartphone.
Helt konkret starter Hansens undersøgelser i de optiske spejle (også kaldet SiC-optikker), der bruges i det net af satellitter, som overflyver jorden dagligt. I den filmiske prolog i udstillingen, skabt sammen med datatekniker Halfdan Mouritzen, følger vi kunstneren navigere gennem satellitbilleder. Disse er filmet med en særlig optikteknologi – en slags ekstremt optimerede ’øjne’ – der muliggør, at man på enorme afstande kan ’se’, overvåge og fjernregistrere alt fra jordlag og landmasser til migration. Konkret er de optiske spejle skabt af det ekstremt hårde materiale siliciumkarbid (bruges bl.a. som varmeskjold på rumraketter).
Via satellitindustriens højteknologiske produktionskæder forfølger Elvin Hansen siliciumkarbid-spejlene til deres grundbestanddel, kvartsitstenen. Hun har forsøgt at få tilladelse fra forskellige producenter til at filme selve tilblivelsen af de optiske spejle, men er blevet afvist.
Hvem får lov at stille politiske krav og bestemme over et landskab?
Det viser sig, at en af verdens største kvartsitminer, der udvinder ca. 850.000 megaton årligt fra bjerget Giemaš, ligger i et tidligere dansk kontrolleret område: det samisk Nordnorge ved den affolkede bygd Austertana, tæt på den russiske og finske grænse. Og det viser sig, at den største aktieindehaver bag udvindingsfirmaet er China National BlueStar, som aktuelt planlægger at udvide minen til seks gange dens nuværende størrelse. Kort sagt, stenbruddet kontrolleres af en kinesisk investor i et geopolitisk minefelt, ikke mindst fordi den lokale, samiske urbefolkning delvist stadig lever af rensdyrdrift i området.
I udstillingens hovedrum er kvartsitstenen det tilbagevendende omdrejningspunkt for en altopslugende lyd- og filmcollage. Med stenen som et materielt eller tingsmæssigt vidne tages den besøgende med gennem udvindingens cyklus fra kvartsit til siliciumkarbid og de optiske spejle. Vi følger en sejltur rundt om bjerget Giemaš og videre ind i stenbruddet, en droneoverflyvning af lokale rensdyrspor, hvor mineselskabet pt. ønsker at udvide udvindingen og et close-up af kunstneren og Bożeks hænder, som sorterer kvartsit, siliciumkarbid og optiske spejle.
Elvin Hansen frembringer via stenen et materialemæssigt tværsnit gennem den globalt kontrollerede jord- og minedrift, den økonomiske gevinst og den øgede industri af transnational satellit-overvågning. Samtidig stiller hun relaterede spørgsmål om konsekvenserne for en lokal økologi og urbefolkning. Materialet – kvartsiten – bliver afsættet for en journalistisk og poetisk rejse ind i diskussionen om, hvad denne sten kan bevidne af geopolitisk (rov)drift på jorden.
Fotos: David Stjernholm
