Den københavnske kunstner Nanna Elvin Hansen arbejder i gråzonen mellem kunst, research og græsrodsaktivisme. Hendes film- og lydværker – som typisk skabes i kollektive konstellationer – peger på, hvordan strukturel ulighed og historiske magtforhold stadig i dag har konsekvenser for menneskerettigheder, materialeudvinding og menneskelig såvel som ikke-menneskelig migration.
Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun studerede på Mediekunstskolen hos Angela Melitopoulos og Jane Jin Kaisen.