Anne Thorseth har opholdt sig flere gange i Island, og den storslåede natur har inspireret hende til nogle store grafiske værker.
Hun har gennem en årrække taget en serie sort/hvid polaroidfotos af den islandske natur. Disse fotos har hun dobbeltprojekteret på computeren og printet i målene 66 x 86 cm.
Hendes hensigt var, da hun påbegyndte sit arbejde på SVK, at benytte akvatinteteknikken til at fremkalde de store landskaber, men den teknik er meget kompliceret. Hun blev foreslået at benytte storprint i stedet, hvorefter hun har eksperimenteret med at skrive nogle få udvalgte ord ind i billedet med koldnål. Teksten er delvist skjult i billedet for at henlede opmærksomheden på det usagte.
”Når man er til stede hundrede procent i nuet, som man er, når man bor alene i et hus midt ude i den islandske natur, er det som om ordene forsvinder.”
Sådan har Anne i hvert fald oplevet det. Ensomheden og det øde kan være smukt, men det kan også vende sig imod én og blive skræmmende. Naturen vokser sig større end én selv og det menneskelige, som det talte sprog, minimeres eller udviskes helt.
For at opnå denne effekt af noget delvist skjult og udvisket, har Anne benyttet koldnål på henholdsvis zink- og akrylplader. Hun har medbragt sin egen diamantnål, som er ekstra hårdfør. Især zinken er vanskelig at ridse i, da den i sig selv har linjer, som nålen har let ved at falde i. Bogstaverne bliver derved påvirket af materialets genstridighed på samme måde, som et landskab præges af vejr og vind.
Anne finder sin inspiration i det stoflige, og derfor var det med en vis skepsis, at hun bevægede sig ned i SVKs it-værksted for at arbejde med storprint. Heldigvis blev hun positivt overrasket over printets stoflighed og sammenligner det med et akvarelmaleri, hvor farverne flyder ind i papiret og blander sig med hinanden.
De færdige værker vil indgå i et større projekt i samarbejde med den islandske billedkunstner Thóra Sigurdardóttir til en udstilling i Grafikernes Hus i Reykjavik.