Tina Maria Nielsen har arbejdet i Frederiksholms Atelier samt på metal- og træværkstedet for at producere værker til en kommende soloudstilling på Kunsthal Sophienholm til efterår / vinter 2024. Udstillingen fremviser skulpturen som genre og proces i et overordnet tema om moderskab og musen som fænomen, og den særlige udsatte position, det er at stille sig til skue.
September 2024
Keep up the Attitude indtager alle rum i den gamle villa. Min ambition er at skabe et samlet greb igennem huset og vise en serie nyproducerede skulpturer, en række tidligere værker og et nyt videoværk.
Titlen, Keep up the Attitude, refererer til Sophienholms storhedstid i dansk salonliv med Friederike Brun og hendes berømte datter Ida, som henholdsvis drivende kraft og trækplaster. Her optrådte Ida frigjort med sine Attituder, de såkaldte tableaux vivants, en særlig kunstgenre i 1800-tallet, til stor inspiration for tidens toneangivende kunstnere.
Musen og moderskabet som tematik videreføres gennem bearbejdningen af en antik skulptur af gudinden, Mnemosyne, fra Louvre museets samling. Hun var ifølge græsk mytologi hukommelsens gudinde og mor til muserne; kilden til al viden udtrykt i den tids kunst og videnskaber.
Med afsæt i en minituøs 3D scanning af Mnemosyneskulpturen, skaber jeg en række nye, abstrakte skulpturer, der fræses og støbes i forskellige materialer. Skulpturerne bibeholder detaljer fra moderskulpturen, men de nye skulpturer bryder både skala og tyngdelov gennem digitale filtre og står frit i egen ret.
I et nyt videoværk, med arbejdstitlen Mother and Muses, krydses optagelser af min datter, der fungerer som croquismodel, med de håndværksmæssige arbejdsgange i værkstedet og optagelser af Mnemosyneskulpturen. Filmen lægger sig et sted mellem dokumentar og poesi, den vises i forskellige varianter i flere rum og bliver derved et bindeled i udstillingen.
Som et samlende udstillingsgreb sløres og manipuleres Sophienholms domesticerede rum med scenografiske ‘set-stykker’. Klædet, der både bruges som rekvisit i Ida Bruns attituder, og som symboliserer erindringen i Mnemosyne figuren, udspændes over rammekonstruktioner, der iscenesætter rummene og binder de ældre og nye værker sammen. Gennem bygningens ti udstillingsrum stiller skulpturerne sig an som aktører interagerende med husets excentriske fortid, og det er mit håb på denne måde både at give publikum et indblik i Sophienholms historie og at bidrage til den fortsatte debat om kvinder, kunst og moderskab.
Om at tydeliggøre det ubetydelige
Gennem hele min praksis har jeg undersøgt, hvad skulptur er for en størrelse. Generelt for min praksis er en kredsen om at tydeliggøre det ‘ubetydelige’. Til stadighed overvejer jeg forholdet mellem modellering, afstøbning og støbning – de indbyrdes forbundne elementer af skulpturproduktion, der involverer positive og negative former. Denne mekaniske proces forsøger jeg konsekvent at ‘humanisere’ gennem åbenlyse eller indirekte referencer til kroppen og ved at fremhæve det repetitive, ofte usynlige håndsarbejde. Mine skulpturer kendetegnes ved en bred vifte af materialer som voks, bronze, gips, aluminium og ready-mades.
