Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Mette Høyen Andersen har arbejdet i væveværkstedet med billedkunstneriske undersøgelser på TC1 væven med henblik på at inddrage vævning i sin billedkunstneriske praksis.

Jun. 2019

Projektet er en del af et fortløbende arbejde, hvor Mette Høyen Andersen undersøger forbindelser mellem tegning, tekst og tekstil med linjen som vigtig markør. Med udgangspunkt i tegninger og fotos har hun eksperimenteret med bindinger, garner og farver, og med det grafiske udtryk i det vævede.

Eksperimenter i Væveværkstedet

Der er arbejdet med forbindelser og sammenfald mellem tegnede linjer og tråde. Disse danner sammenvævede mønstre med referencer til f.eks. tekst. Arbejdet undersøger, hvordan forskydning fra et materiale til et andet danner ny betydning, med en mærkbar forskel.

Det indgår i arbejdsprocessen, at tegninger og fotos omsættes til bindinger, der kan væves (det foregår i photoshop). Det har været muligt at væve samme forlæg med forskellige bindinger og garner. Det har ligeledes været muligt at studere forskellen.

Mange ”prøver” og færdige stykker bliver vævet. Vævning bliver undersøgt som materiale i relation til Mette Høyen Andersens øvrige arbejde. Det vævede tekstil bliver i ugerne på SVFK en lang historie om linjer, mønstre, tekster og tegninger.