Axel Burendahl har arbejdet på metalværkstedet med at udvikle og producere en ny skulptur til en solo-udstilling på Galleri Rostrum i Malmö i Februar 24.
Feb. 2024
Udstillingen tager udgangspunkt i kælderen som metafor og motor for skulpturelle undersøgelser. Burendahl er optaget af, hvordan hukommelse indlejres i materiale og den intimitet og afstand, der kan gemme sig i de flyttekasser, vi har glemt hvad vi puttede i.
Skulpturen består af stål, der er svejset sammen til en gitterstruktur, refererende til de bure, der opdeler kældre til mindre opbevaringsrum. Gitterstrukturen opstår, når man ser lige på skulpturen. Skulpturen er til sidst malet falurød. I udstillingen blev skulpturen installeret sådan, at den afspærrede det inderste rum fra betragteren.