Hop til indholdet.

Projekt

Marie Raffn: Soloudstilling hos Forlaget Gestus

2018 / Billedkunst

Marie Raffn har skabt en udstilling, der sammenkobler elementer fra bl.a. musikkens og gymnastikkens sprogsystem. Udstillingen finder sted på TeaK (Theatre Academy) i Helsinki og boglanceringen hos Bladr i København i foråret 2019.

Dec. 2018

Når forlaget Gestus inviterer en kunstner til at skabe en soloudstilling udvælges altid en kunstner, der bruger sproget som en integreret del af sit kunstneriske virke. Derudover er konceptet konsekvent en stedspecifik udstilling i kombination med en artist book.

”I mine seneste udstillinger har jeg bl.a. været inspireret af den franske forfattergruppe Oulipo, der arbejdede meget eksperimenterende og legende med sproget ud fra opsatte systemer. I øjeblikket er jeg optaget af at undersøge language as gymnastics bl.a. ved at ’vride’ og ’udstrække’ sproget, både skulpturelt i udstillingsrummet og i bogen.”

Udstillingen består af forskellige elementer, der skal indgå i en installation i en stor dansesal på TeaK. Udgangspunktet for objekterne er sprogsystemet for musik, eller rettere musiknotation, i et samspil med inspirationen fra gamle gymnastiksales optegning og redskaber; Legende, repeterende øvelser fra gymnastikken og det musikalske i sproget og lyrikken. Marie vil sammenkæde elementer fra musik og gymnastik i forsøg på at forme et nyt ’sprog’ i overlapningen mellem de to.

På SVK har Marie primært arbejdet på den skulpturelle del af udstillingen, særligt i form af nogle abstrakte former for nodenøgler (tegnet der angiver en nodes tonehøjde), der også ligner tegn eller ukendte bogstaver. På salens hvide linoleumsgulv vil der være sort tape som optegning af nodelinjer med buler i tapen, der skal angive det der mangler – noderne, samtidig med, at bulerne også kan minde om en form for bevægelse eller forløb. Imens vil ’nodenøglerne’ være til stede i forhold til det som ikke er.

”De såkaldte ’nodenøgler’ bruger jeg som et tegn til at pointere, hvor noget befinder sig i relation til noget andet i installationen. Dansestudiet kommer til at danne ramme for en skulpturel koreografi, hvor alt er forbundet på ny i et opløst system.”

Optegningen med tape vil ikke blot bidrage til nodelinjeeffekten, men vil også være et symbol på optegningen i en gymnastiksal. På denne vis kan man betragte hele dansesalen som et forstørret brætspil, hvor de forskellige objekter indgår i spillet. Mellem de metalliske nodenøgler skal der ligger små kugler (udført i træværkstedet), som også kan sættes på ’nodenøglernes’ ender. Trækuglerne vil desuden blive spraymalet. Ydermere har Marie lavet en stak ’metalkort’ med hul, som kan sættes på ’nodenøglerne’. Metalkortene er med til at dirigere boldene i det potentielle spil. Derudover kan de også ses som en visualisering af en accent.

Da Marie startede ud i atelier M2 var det med tanken om, at nodenøglerne skulle udføres i keramik. Dog efter at have lavet et par nodenøgler i ler erfarede hun, at de blev for håndlavede og midlertidige i deres udtryk. Derfor har hun valgt at bøje og svejse nodenøglerne i metal, så udtrykket er blevet mere industrielt og fungerer som et design for et sprogspil. Udover ’nodenøglerne’ har Marie også skrået og valset u- formede, vippe-lignende skulpturer af smalle metalplader, samt en skulptur, der ”strækker ud”.

”Ords betydning er deres brug i sproget, da betydningen og brugen af ord ikke ligger støbt i beton, men skifter med tid, sted og situation. Et sprog har mere eller mindre fastlagte bestanddele og regler, som bestemmer hvordan en betydning eller en tanke kan udtrykkes. Som følge af Trumps meget problematiske sprogbrug, er det som om flere ord og vendinger fuldkommen har mistet deres betydning, og at der skal noget meget radikalt til for at genskabe en tillidsfuld kommunikation.”

I atelier M2 er Marie også begyndt at udvikle trapezer, som skal hænge med forskellige materialer på sig; eksempelvis en vandfast form lavet af dampspærreplast – et materiale der bruges som isolering mellem vægge for at forhindre fugt udefra. Marie har tidligere brugt dampspærreplast til at støbe i og denne gang vil formen fungere som vandkar til ’fremkaldelse’ af tekstprint, der skal indgå i kunstnerbogen. Teksten er gemt som en billedfil og printet ud i sort, men med farveindstillinger. Når papirerne kommer i vand vil den sorte stregs mange farver løbe ud i vandet. Tanken er, at materialerne på trapezerne skal udfoldes i rummet midt i udstillingsperioden og bearbejdes performativt. De ’nodenøgler’, som ikke er placeret på den optegnede noteringsbane, hænger og holder sammen på materialet i trapezerne, lidt som en syntaks eller måske som en nøgle til udstillingen.

Efter sit ophold på SVK skal Marie yderligere arbejde på udviklingen af et lydværk, nemlig en sufflørstemme der skal agere parallelt med objekterne i udstillingsrummet ved at citere korte passager fra kunstnerbogen i et koreograferet lydflow; en påmindelse om det der skal siges i det tyste rum, men som ikke bliver sagt eller måske ikke kan siges.

 

Skrevet af Fanny Menaka Dons

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, info@svfk.dk
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260