På Statens Værksteder for Kunst har Marie Raffn arbejdet med værkproduktion til gruppeudstillingen ’Fera’, der udspiller sig omkring vandrutsjebanen på Dyrehavsbakken under den nyetablerede udstillingsplatform Sans Souci (2022).
Maj 2022
I forbindelse med udstillingen ’Fera’ arbejder Raffn i forlængelse af en interesse for arters kognitive biodiversitet, især andre dyrs sanseapparat og indbyrdes kommunikation i et forestillet miljø.
Hun har arbejdet på en ny gruppe skulpturer i forlængelse af serien aniso∙lepido∙di∙hymeno-ptera (mosaic wings, fallen. series) dog i væsentlig større og højere skala (140-260 cm).
Titlen aniso∙lepido∙di∙hymeno-ptera er en blanding af de græske og videnskabelige navne for guldsmede, sommerfugle, fluer samt bier, myrer og hvepse. På græsk betyder ”-ptera” vinge, og det forklarer titlen med prikker mellem hvert insektgruppenavn og bindestreg inden vinge (-ptera).
Raffn bruger bl.a. sommerfugles, guldsmedes og biers vingeomkreds som skabeloner – dog i meget større skala – til at klippe stykker af glasfiber ud efter. Ved at smøre ecopoxy (den mest miljøvenlige slags resin) med pigment på glasfibermaterialet vil objekterne mime forstørrede insektvinger og andre organiske, abstrakte former, som hviler på, eller hænger over, svejsede stålkonstruktioner.
Fleksibelt alfabet
For Raffn er det at støbe en indgang til et fysisk, fleksibelt alfabet, hvor typografi og aftryk er i bevægelse i relation til kroppen. Vingeformerne er støbt udendørs i Huggegårdens telt og den øvrige produktion i Metalværkstedet.
Til udstillingen bliver skulpturerne placeret i vandet, og ”vokser op” for at støtte og gribe afstøbningerne. I og med skulpturerne skal modstå vind og vejr er stængerne af rustfrit stål (14 mm massivt), som Raffn har valset og bukket ud i passende buer for at skabe et mere organisk udtryk, der også harmoniserer den omgivende, brutalistiske arkitektur. Der skal en hel del flere kræfter til end med almindeligt stål, da rustfrit er mere sejt. Det var derfor også nødvendigt at slibe enderne på stængerne lidt til for at få drejet gevind i for oven og forneden. På den måde kan stængerne monteres på en metalfod (beskåret på klippemaskinen) med møtrikker forneden og til glasfiberen foroven. For at gøre fundamentet jævnt blev der boret to ekstra huller i hjørnerne samt én i midten med en kort gevindstang, og planskive+møtrik på hver side. Stængerne kan således på- og afmonteres i forskellige konstellationer.
Når man beskuer de færdige skulpturer, kan det være svært at afgøre, om de organiske former er ’faldet døde ned fra himlen’ (bl.a. pga. sprøjtemidler), eller om de blot venter på at skifte udseende og blive ét med de andre farverige former, de er omgivet af.
Værkerne kan ses som pessimistiske, melankolske eller forhåbentlig drømmende, og de skaber et imaginært miljø, hvor store, adskilte insektvinger kan smelte sammen til nye kroppe: En slags mosaik-evolution med potentiale til at skabe nye mønstre, der måske er bedre til at udholde fremtidens miljømæssige udfordringer.
Teksten for udstillingen og de øvrige værker kan ses her
