På Statens Værksteders metalværksted har væver og tekstildesigner, Marianne Noer, arbejdet med materialerne til formgivningen af årets kunsthåndværkerpris anno 2024. Hun beskriver det selv som et flydende samspil mellem proces, koncept og udførelse.
November 2024
Kunsthåndværkernes pris skal tage afsæt i modtagerne. Derfor valgte Noer at fokusere på håndværkets væsen og vigtigheden i hændernes evne til at formgive. Hendes udgangspunkt blev bearbejdelsen af et organisk materiale, uld.
I år modtog to kunsthåndværkere KH-prisen, så Marianne Noer fik til opgave at skabe to personlige værker, et til Anne Black og et til Kasper Würtz.
Noer valgte det tekstile grundmateriale fåreuld, som blev bearbejdet fra nyklippet råuld. Gennem et samarbejde med lokale fårehyrder på den jyske hede blev der udvalgt uld fra otte får. Denne uld blev vasket, plantefarvet og spundet til garn på en analog spinderok.
Sammen med Marianne Noer blev det spundne uldgarn slået til seks reb i Skjern gl. Reberbane med rebslager fra Ringkøbing Fjord Museer.
Fortælling om væve-håndværket
Rebene blev vævet til to billedtæpper og monteret på en ramme af messing. Rammen er ikke kun en æstetisk baggrund, men fungerer som væveramme. Rebene blev installeret som trendtråde på rammen, og de horisontale skud-reb blev vævet ind med hånden.
Messingrammen har funktion af et redskab, der bliver en af trådene i vævningen. På bagsiden er indgraveret numre fra fårenes ører som tilkendegivelse af, at rebenes materiale ikke er af ukendt oprindelse. Otte får har på et år produceret ulden, mens de har vandret og passet lyngheden.
