Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Mads Lindberg har arbejdet i atelier plan 2 med en serie skulpturer baseret på en samling figurer, han har indsamlet over de seneste 3-4 år.

Feb 22

Samlingen af figurer stammer fra København og omegn og er en blanding af forskellige genrer: Afrikanske træfigurer, børnebørns keramik, hjemmestrikket julepynt, snemænd, souvenir fisk, svendeprøve gaver, kapselkameler og små tykke sparegrise. De er alle sammen fælles om at repræsentere små hyggelige elementer i hjemmet, enten på bogreolen eller i vindueskarmen. Stemningsgivere, rejseminder og figurer, der alle har haft betydning for tidligere ejere.

Figurerne er blevet scannet i en 3d scanner. Efterfølgende er de blevet forstørret i 1:10 og CNC fræset i flamingo. På Statens Værksteder er de blevet spraymalet i forskellige farver.