Billedkunstner Louise Hedegaard Madsen arbejder med skulpturer og installationer, der kredser om temaerne identitet og begær. I december havde hun ophold på Statens Værksteder for at skabe værker til gruppeudstillingen Now you see it, now you don’t på Weserhalle i Berlin. Til maj kan værkerne opleves på gruppeudstillingen Final Exhibition II i Axel Towers i forbindelse med Art Week Copenhagen.
Under sit ophold på Statens Værksteder arbejdede Louise Hedegaard Madsen på at skabe tre stående metalskeletter samt tekstilbeklædning til disse. Beklædningerne består ikke af tekstil i traditionel forstand, men derimod af indpakningsplast (indpakningsskum) og tape, som hun har behandlet. Skumplastet har hun indfarvet og opvarmet med en heat gun, for at det trækker sig sammen, og tapen har hun dyppet i indfarvet salt.
”Det er måske en smule atypisk for tekstil, men jeg kalder det tekstiler, fordi det har tekstur og en form for sanselighed. Jeg har arbejdet med traditionelle tekstiler i tidligere arbejder, men jeg synes egentlig, at de fleste af tingene får en tekstil fornemmelse, når det sættes op.”
Eksperimenterer med materialer
Metalstrukturerne har Louise Hedegaard Madsen svejset og bukket. Hun har kun arbejdet en smule med metal før og har derfor valgt at holde formen simpel. Opstår der uperfektheder, får de lov til at blive, og så tilpasser hun i stedet nogle andre ting. For hende er det en del af processen med at lære nye materialer og teknikker at kende.
Hendes arbejdsproces er flydende, og hun bruger lang tid på at eksperimentere med materialer, samtidig med at hun finder inspiration i hverdagen, hvor hun er meget optaget af overflader og den sensitivitet og oversensitivitet, som kan være forbundet hermed.
”Jeg arbejder ikke direkte idébaseret. Det kan godt være, at jeg fx har en sætning i hovedet, eller et eller andet, der fænger mig, som så udvikler sig. Det er en meget organisk proces og er noget, jeg summer over i længere tid.”
Pastelfarvet univers
Louise Hedegaard Madsen er meget glad for farver og særligt pasteller. Det er farvernes flygtighed, der tiltaler hende, ligesom hun er glad for materialer, der er flygtige, som eksempelvis indfarvet salt. Det handler om en interesse for ting, der forandrer sig.
Skulpturerne kredser om begær og identitet, som er temaer, der er karakteristiske for hendes kunstneriske praksis: ”Jeg har altid interesseret mig for begrebet identitet. Jeg er adopteret og har altid haft en eller anden form for overraskende ydre og indre, som ikke nødvendigvis virker helt oplagt. Jeg er vokset op i en dansk kultur og har ikke andet med mig end mit ydre. Derfor har jeg også altid været meget interesseret i overflader, og hvad de betyder. Begæret ligger mere i det taktile – noget, som vi næsten kender igennem materialerne.”
Udstillingen handler om det sete og det usete. Louise Hedegaard Madsen har arbejdet med (over)flader og dybde, samt hvordan disse hænger sammen. Værkerne betegner hun som abstrakte objekter og former uden en direkte historiefortælling, og hvor publikum ikke nødvendigvis lige ved, hvad det er, men måske får en fornemmelse af noget kendt. I den forbindelse spiller materialerne en stor rolle: ”Det er gennem materialer, at jeg bringer ting sammen.”
Skrevet af Cecilie Aaby
