Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I foto- og grafikværkstedet har Laila Svensgaard udviklet og produceret værkserien ”Death of The Milky Way” i teknikken fotogravure til en duo-udstilling i Danske Grafikeres Hus. Udstillingen tager tematisk afsæt i årene omkring 1880, som bl.a. er det årti, hvor fotogravuren fik sit kommercielle gennembrud.

Maj 2022

Værkserien ”Death of The Milky Way” handler om lysforurening og udspringer af et andet gennembrud, der fandt sted i 1880’erne, nemlig elektrificering. Med elektrificering er den kunstige belysning af verden og lysforurening af stjernehimlen vokset eksponentielt. Før 1680 var der ingen gadebelysning i København, men siden da er gaderne langsomt blevet lyst op, og i dag kan man ikke længere se Mælkevejen direkte fra gaderne i København. Deraf mit værks titel: ”Death of The Milky Way”.

Super Nova Remnants

Under opholdet i fotoværkstedet har jeg arbejdet med Hubble teleskopets digitale fotografier af forskellige Super Nova Remnants, rester fra afdøde stjerner. Når Hubble forskere tager billeder i rummet, fotograferer de i S/H og bruger forskellige filtre til at registrere specifikke bølgelængder af lys. Senere farver de eksponeringerne rød, grøn eller blå og sammensætter dem til de smukke farvefotos, vi kender. Jeg har taget afsæt i Hubbles fotografier og i fotoværkstedet genadskilt billederne i de tre oprindelige eksponeringer, de er komponeret af. Derefter har jeg tegnet de genadskilte eksponeringer individuelt, skannet tegningerne og printet dem på klar folie til at kunne overføre dem på polymerplader til fotogravure tryk.

Lyset tegner billedet

I min gengivelse af stjernerne tog jeg afsæt i fotografiets negative / positive proces, hvor det er lyset, der tegner billedet. Når billedet tegnes som et negativ, repræsenterer blyanten lyset, der tegner. Ved at gengive billedet som negativ, understøttes ideen om, at stjernens lys allerede er borte, når vi ser den på himlen, og at stjerner bliver til ”sorte huller”, når de dør.

At jeg har valgt selv at tegne stjernerne, i stedet for at bruge Hubbles fotografier direkte, er både en reference til 1800 tallets astronomiske optegnelser af himmelrummet med opfindelsen af de første teleskoper. Men også en kommentar om, at det ikke længere er muligt at se på himlen og tegne stjernerne, at det ikke længere er mennesket, der optegner stjernehimlen, men optiske linser og digitale algoritmer i rummet.

På grafikværkstedet har jeg trykt mine tegninger i fotogravure og eksperimenteret med at lave aftryk af en gadelampe fra 1880 direkte på polymerpladen. En af udfordringerne jeg oplevede, var at få den rette belysning på pladen for at opnå det udtryk, jeg var efter.

Eksperimenter og test i værkstedet

Jeg er interesseret i det udtryk, der kommer ved at overbelyse polymerpladen, så den fremstår, som om lyset har brændt huller i den. At opnå dette udtryk er en meget fin balance mellem belysning af motivfolie og akvatintefolie, for hvis hullerne (ætsningen) i pladen er for dybe, vil sværten ikke binde, og der skabes det, der kaldes for fladbid. Det tog mig mange eksperimenter at finde den rette kombination. Det var en stor hjælp at have ophold i begge værksteder på samme tid, da det udtryk, jeg var efter, også afhang af motivfoliens kontrast. Jeg brugte en del tid på at gå frem og tilbage mellem de to værksteder og teste de forskellige kombinationer.