I White Collar Magic undersøger kostumedesigner Lauréline Gormsen Démonet magiens plads i det vestlige samfund gennem 14 embedsmænds klædeskabe. Hun vender vrangen ud på jakkesættet og finder et spind af overbevisninger, som hun sammenligner med dem, der giver shamanernes dragter magiske egenskaber. Selv i hjertet af det mest Excell-prægede samfund findes poesi og magi. Også djøf’ere digter sig frem til det, der umiddelbart ikke er til at se.
Sept. 2023
Klædeskabet som porten til djøf’erens sjæl
Jeg har valgt at observere et miljø, der vægter rationalitet og hard facts, og i klædeskabene finder jeg ganske almindeligt ”high street” tøj og anonymt ”office wear”. Men noget tøj viser sig at have en særlig betydning for dets ejer. Det har i informanternes beretninger karakter af at være transformerende, magtgivende, helbredende og beskyttende. Eller modsat, forbandet og ulykkesbringende.
Inspiration fra shamanerne
Sideløbende med dataindsamlingen indhentede jeg viden hos forskere, bl.a. fra Nationalmuseet om magisk tøj i præ-industrielle samfund. De bidrog især med kendskab til shamanistiske samfund i det indre Mongoliet. Shamanens dragt giver magiske egenskaber og skaber forbindelse mellem det åndelige og det jordiske. Dragten fungerer gennem et system af knuder og lag, hvor ånderne kan vandre og fanges.
I atelieret på Statens Værksteder har jeg fremstillet fire tekstilskulpturer, som tager udgangspunkt i konkrete dragter fra Djøf-studiet; almindeligt tøj fra genkendelige brands, men med et skulpturelt udtryk, som bygger på principper fra shamanernes dragter. Gennem mange lag af stof og knude-netværk i snore og metal skaber jeg et spirituelt rum omkring dragterne, inspireret af specifikke fortællinger fra informanterne.
Flere af informanterne fortæller om jakkesættets transformerende egenskaber. Nogle informanter er kun i stand til at udføre deres arbejde, når de er iklædt jakken. I Shaman Suit har jeg bearbejdet ternede skjorter og klassiske blazers med teknikker inspireret af shamanistiske dragter fra Mongoliet. Jeg har udnyttet habitjakkens traditionelle konstruktion, med de mange hemmelige lag af stof, der gemmer sig mellem den delikate, uldne twill fra ydersiden og forets glatte polyestersatin. Jeg viser djøf’erens uniform i en eksploderet version, hvor ånderne færdes.
Kroppens spøgende tilstedeværelse
I atelieret fandt jeg nye måder at fremvise beklædning uden kroppe på. Jeg undgik traditionelle redskaber som bøjler og giner, men skabte i stedet en indre struktur med afstøbt indlæg, der udnytter beklædningens konstruktion. På den måde kan kroppen antydes uden at tynge skulpturen, som helst skal have et svævende udtryk.
Det tøj, jeg viser i White Collar Magic, skal være præget af de kroppe, det har klædt. Derfor bruger jeg afstøbninger af menneskekroppe for at hjemsøge de tomme, svævende jakker.
Flere af de kvindelige informanter brugte metaforer om arbejdstøj og især habitjakken som en rustning, der skjuler eller udvisker deres kvindelighed. De fortalte om overvejelser omkring deres bryster, og hvordan de så sig selv som amazoner, der skulle skære et bryst af der, hvor buen skulle være. Skulpturen Office Amazon viser hullet i rustningen, de mange spirituelle lag, dragten er lavet af, men også en tomhed, en hul krop. Man ser ikke jakkens ryg gennem hullet, det fortsætter i al evighed.
Phoenix handler om en embedskvinde, der mistede troen, og hvis dragt og sjæl brændte til aske. Som en anden Askepot ved midnat opdagede hun på personalemødet, at hendes arbejde var meningsløst, og at hendes jargon lød hult. Pludselig blev balkjolen til pjalter. Hun tog jakken af og opdagede, at foret hang i laser. Hun betragtede det som aske og følte sig udbrændt. Gik ned med stress. Hun viste den lasede jakke frem under interviewet. 5 år var gået, men hun havde beholdt jakken.
I min fortolkning skulpturerede jeg jakken, som var den efterladt på ryggen af en usynlig stol. Det lasede for er blottet. Jeg lader metaforen om asken og ildfuglen tage form. Elementer i blå organza refererer til balkjolen, mens metaltråd og macramé-teknikker skaber det netværk, hvor troen bor og forvandlingen sker. Det er også trådstrukturen, der får jakken til at svæve i trærammen.
En #metoo oplevelse fortolkes i Healing Dress gennem den shamanistiske praksis, hvor en knude bliver skabt til hver begivenhed og traume. Knuden skal være en konkret markering af det, der er sket. I mit værk er kjolen broderet med utallige sår, der både refererer til håndarbejdstraditioner og pynt på kjolen, men som også forandrer kjolen til en krop per proxi – en der er bærer af utallige ar. Tynd metaltråd i broderierne stikker ud af hvert ar og folder sig ud for at skabe et net, et billede på det spirituelle rum omkring dragten.
