Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Fem beklædte metalskulpturer udgør de fysiske elementer til en multifacetteret installation, der med et katastroferamt landskab som inspiration, stiller skarpt på den katastrofale nutids eksistens. Installationen skal udstilles på udstillingsstedet Sydhavn Station fra den 24. november – 23. december 2018.

På væggen hænger fotos af et stykke dødt træ, der er skyllet op på en strand i Chile efter at have været udsat for en vulkansk eksplosion. På bordet står én af skulpturerne halvt beklædt med stof. Når de fem skulpturer indgår i solo- installationen What world to come back to, vil de ligeledes spille op af store vægfotos ved at mime formerne på træer, der er døde af chokket fra en vulkansk eksplosion; som en fordrejet repræsentation af fotografierne.

En metalkonstruktion
Hver enkelt skulptur konstrueres af et skelet bestående af massive rundstokke. Disse rundstokke bliver skåret til med en maskinsaks, slibes med en vinkelsliber og dernæst enten valset eller rørbukkes. Til sidst svejses alle delene sammen, så skelettet både kan holde vægten af en person og samtidig reflekterer træets forvredne former. Her er bøjningen med rørbukkeren særligt central med hensyn til at bøje metallet til et mere organisk udtryk.

Kristian har skåret sæder i krydsfiner, så skulpturerne kan benyttes som en udvidet form for taburet. Skulpturerne har altså en funktionel kvalitet sideløbende med deres skulpturelle egenskaber. På den måde leges der med spillet mellem funktion og æstetik, der skal drille beskuerens øje samt aktivere dens krop.

Skulpturens kostume
Skulpturerne er alle beklædt med stof – ”som et kostume til skulpturen” – fortæller Kristian. Stofbeklædningen, i forskellige uldtyper, er udført på en symaskine, imens enkelte dele er håndsyet direkte på metalskelettet. Farveskalaen holdes i mørkebrun og sort/mørkegrå nuancer. Kristian syer derudover hynder for at tydeliggøre skulpturens taburetfunktion. Stoftypen er primært valgt på baggrund af dets tekstur, men de mørke farver bidrager også til at skabe et mørkt og lidt dystert landskab for installationen. Et landskab der er blevet ramt af en katastrofe.

Sammensmeltning med lyd – og videoværk
Det er planen, at der skal placeres en højtaler inde i hver enkelt skulptur. De vil hver især afspille en tekst – de enkelte skulpturers fortælling. Teksterne er skrevet af Kristian og gennem disse vil beskueren kunne lytte til narrativer om træets eksistens og katastrofale død, mens de sidder på dem. Videoværket skal placeres i installationen og viser en video med Kristian, hvor han udfører en koreografi, der viser hvordan en dysfunktionel krop bevæger sig.

Teksterne skabes unikt til denne installation, men kan tematisk forbindes til universet i en roman, som Kristian har arbejdet på det seneste år. Et science-fiction univers med fokus på død, krop og arter. What world to come back to kan i sin helhed betragtes som ”en materiel og sanselig videretænkning af romanen.”

 

Skrevet af Fanny Menaka Dons